Genåbning af tidligere kommuner vil kræve meromkostning på 350- 680 millioner kroner

BDO-redegørelsen, der belyser administrative driftsomkostninger, hvis kommunerne vender tilbage til den gamle kommunalstruktur, blev fremlagt overfor landets borgmestre ved den seneste politiske koordinations gruppemøde, der fandt sted i slutningen af januar. 

Redegørelsen viser estimeret driftsudgifter til en ny kommunal struktur, som vil ligge på mellem 5,3 og 5,6 milliarder kroner i 2023 prisniveau, som er udgifter til drift af fagområder, administrative funktioner samt den politiske organisation, og yderligere udgifter til anlæg og finansielle poster, som i 2023 var på 480 millioner kroner i kommunerne.

”De estimeret udgiftsniveau bygger på de realiserede udgifter i 2023, samt et estimeret niveau for merudgifter til løbende drift ved tilbageførsel til den tidligere kommunale struktur. De løbende årlige meromkostninger er opgjort til mellem 350 og 680 millioner kroner. Det vil medføre en stigende beskæftigelse i den offentlige sektor på mellem 630 og 1.250 årsværk.”

Står der i BDO-redegørelsen.

Borgere skal kende til konsekvenserne

Redegørelsen bliver nødvendig at fremlægge for borgerne, da mange ønsker opdeling af nuværende kommuner, sagde borgmesteren i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen (S) efter mødet i den politiske koordinationsgruppe bestående af naalakkersuisut og borgmestre.

- Det bliver vigtigt at få redegørelsen fremlagt for borgerne, selvom tilfredshedsundersøgelser viser, at borgerne ønsker at opdele kommunerne, uanset hvad det koster, og uanset om det vil forværre deres forhold. 

-Derfor har vi i kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia besluttet at afholde en vejledende folkeafstemning om opdeling af kommunen. Men inden da skal borgerne oplyses om konsekvenserne af en ny opdeling, siger Malik Berthelsen.

12 ud 17 kommuner med underskud i budgetterne

BDO-redegørelsen viser, at kommunernes indtægter kommer fra skatteindtægter, bloktilskuddet og udligning, og at de samlede indtægter er korrigeret opgjort til 5,8 milliarder kroner i 2023. I 2023 fik kommunerne højere skatteindtægter på grund af stigende beskæftigelse og stigende personindkomster, hvor puljen til udligning i 2023 er blevet korrigeret med 119 millioner kroner i 2025.

Men ved at genåbne de gamle kommuner vil de estimerede merudgifter til administration og politiske ledelse give et samlet underskud til den kommunale økonomi på mellem 1 og 3 millioner kroner i 12 ud af 17 kommuner og står til at få et underskud i de kommunale budgetter uanset merudgifterne lander på det estimerede nedre og ovre niveauer, som er vist i beregningerne om nettounderskud/overskud på de kommunale budgetter pr. indbygger i 1.000 kroner, som BDO-redegørelsen opstiller.

”Det gælder især de mindre kommuner, der har de største underskud målt per indbygger. Der vurderes således at være behov for både at finde yderligere finansiering til de kommunale opgaver og at tænke i udligningsmodel, der i højere grad end i dag, omfordeler ressourcer til de mindre kommuner, hvis en tilbagevenden realiseres”, lyder det i BDO- redegørelsen.

Svært at tiltrække arbejdskraft

BDO- redegørelsen forklarer de stigende driftsforøgelser med, at der ved en tilbagevenden til den tidligere kommunale struktur vil være otte kommuner med under 2.000 indbyggere, hvor den minimumsbemanding, der er behov for, på kritiske driftsområder som politiske sekretariatsfunktion, økonomi, IT-sikkerhed og meget ved vil betyde, at disse kommuner får betydelige højere udgifter per indbygger end de større kommuner. Merudgifter til den politiske organisation øger også udgifterne.

Borgmestrene i landets nuværende fem kommunerne talte om, hvor svært det er at tiltrække arbejdskraft til de mindre kommuner.

- Vi er kun fem kommuner, og nogle af de kommuner, der også har yderdistrikter, oplever store udfordringer med at tiltrække arbejdskraft til socialområdet, lærere til folkeskolen og mange andre fag, også inden for IT, jura og økonomi. 

-Så det er utroligt svært at forestille sig at opdele de nuværende kommuner til endnu flere kommuner. Hvordan skal vi løse problemerne med at tiltrække arbejdskraft? Jeg vil derfor opfordre de kommende kommunalpolitikere til at sætte sig ind i de udfordringer, der er beskrevet i redegørelse, siger borgmester i Kommune Kujalleq, Stine Egede (IA).

Hun ønsker påpasselighed ved at skulle vende tilbage til gamle kommuner, da det i sidste ende vil går ud over børn, ældre og borgere med handicap og kræver bedre oplysning om konsekvenser ved at opleve kommuner igen.

BDO-redegørelsen beskriver også, at der er en demografisk udvikling, hvor forsørgerbyrden forventes at stige med flere ældre eller ændringer i arbejdsstyrken, der er i beskæftigelse.

Den beskriver, at de kommunale ledere har betydelige bekymringer i forhold til om det er muligt at skaffe den nødvendige arbejdskraft og fastholde medarbejdere til at drifte en ny kommunal organisering, særligt i kritiske centrale administrative funktioner, som IT, løn, HR og økonomi.

Og at de nuværende kommuner vil blive mere sårbare overfor den demografiske udvikling og til og fraflytningsmønstre. Der har de seneste år været en netto fraflytning fra hovedparten af de tidligere kommuner, viser udviklingen i befolkningstallene de seneste 10 år. 

Kortere vej til indflydelse

Om gevinster eller risici ved at vende tilbage til de tidligere kommuner, står der desuden, at tilbagevenden til den tidligere struktur vil betyde flere kommunale arbejdspladser og lokalpolitikere i en række byer.

”Hvis det øgede antal medarbejdere omsættes direkte til en stigende beskæftigelse, vil den stige med cirka 2,2 – 4,6 procent, hvilket sammen med øget lokalpolitisk fokus forventes at resultere med mere aktivitet. Der vurderes også at kunne skabe en oplevelse af kortere vej til handling på lokalt behov og ønsker, hvor de enkelte kommuner i højere grad kan udvikle sig ud fra lokale værdier og strategier”.

Jens Ole Nathanielsen (IA), der deltog ved politisk koordinationsgruppe møde, siger, at borgere i Avannata Kommunia har behov for øget medindflydelse, da for eksempel borgere i Qaanaaq har 1.000 kilometer til borgmesteren i Ilulissat.

- Borgerne ønsker større medindflydelse, og det mærker vi tydeligt i en storkommune, hvor afstanden fra Ilulissat til Qaanaaq er 1000 kilometer. Her er det vigtigt at øge lokal medindflydelse og beslutningskompetence. Det geografiske mandat kan miste sin værdi, hvis en folkevalgt flytter til en anden by. 

- Derfor er det vigtigt at tage en politisk diskussion om en løsning, der kan bevare det geografiske mandat. Til det kommende kommunalvalg bør der være større fokus på borgernes medindflydelse i den nye kommunestruktur, siger Jens Ole Nathanielsen.