GE om bosætningspolitik: Vi skal turde prioritere

Arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhverv (GE) forsøger at sparke liv i den følsomme debat om bosætning med udgivelsen af en analyse som Rambøll Management har udført for Grønlands Erhverv.

Analysen konkluderer, at hvis man lader udviklingen fortsætte, vil 2/3 af landets befolkning højst sandsynligt bo i Nuuk i år 2100. Den udvikling bør diskuteres, siger direktør for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen:

Prognose: Affolkede bygder og 2/3 af befolkningen bosiddende i Nuuk

- Hvis vi lader stå til, får vi mere af det, vi har, og så har vi ikke nogen kontrol. Vores erhvervsstruktur og vores bosætning hænger ikke nødvendigvis sammen, og det er vi nødt til at tage en aktiv styring på.

- Vi skal turde, at gå ind i reformerne og turde gå ind og prioritere, siger Christian Keldsen, der efterlyser en politisk debat om emnet.

Erhvervspotentialer bør tænkes ind

Direktøren er ikke meget for at komme med konkrete bud på, hvordan prioriteterne bør være men siger, at debatten er vigtig i sig selv, og det er vigtigt at tænke erhvervspotentialer ind i bosætningspolitiken:

- Samfundet er bygget på en solidarisk model. Vi har både krydssubsidiering og offentlige tilskud, og vi prøver ikke at gøre forskel. Og når vi står med 300 kroner, og vi har tre byer. Så giver vi 100 kroner til hver, frem for at sige at vi kan investere alle 300 kroner i den ene af de tre, og så skabe noget virkelig stærkt der til gavn for langt flere på sigt.

- Det er nemmere at understøtte den velfærdsmodel samfundet bygger på i større bosætninger med hensyn til uddannelse, sundhed og bæredygtige løsninger i forhold til energi og så videre. Der kommer næppe et supersygehus i en bygd med 100 indbyggere, men det kunne der komme i en by med 5.000, siger Christian Keldsen.

Kangerlussuaq-debat er skræmme-eksempel

Han peger på den efterhånden langvarige debat om Kangerlussuaqs fremtid som et eksempel, hvor der hverken prioriteres eller meldes klart ud i en sag, der i allerhøjeste grad har betydning for bosætningen i bygden:

- Om vi skal have en lufthavn i Kangerlussuaq er jo en politisk beslutning. Men det er vigtigt at få en afklaring. For så kan der foretages de nødvendige investeringer.

- Det er jo ikke nemt at fastholde medarbejdere eller vide, om man skal fastholde sine aktiviteter, når de er bundet op på et sted, som der ikke er en klar udmelding omkring, siger Christian Keldsen.