GE efterlyser national handlingsplan for folkeskolen

Folkeskolen bløder. Og Grønlands mest alvorlige samfundsproblem er befolkningens generelt meget lave uddannelsesniveau.

Det understreger Grønlands Erhverv (GE) i en kommentar til Økonomisk Råds seneste rapport, der blev offentliggjort onsdag.

Læs: Randi smækker Dødens Gab i

Rykker ikke
I 2002 afsluttede halvdelen af de 25- til 34-årige deres uddannelse med folkeskolen. Det var også situationen i 2014. Halvdelen af de 16-18 årige er hverken i gang med en uddannelse eller i job. Uddannelsesniveauet er på niveau med Tyrkiet. Og det er et katastrofalt svagt udbytte af de mange offentlige ressourcer, der bruges på uddannelsessektoren, pointerer organisationen.

Ikke ambitiøst nok
- Naalakkersuisuts Holdbarheds- og Vækstplan opstiller nye mål på uddannelsesområdet. Men planen er ikke tilstrækkelig ambitiøs og løser ikke folkeskolens problemer, manglen på lære- og praktikpladser, skolepraktik, uddannelsesfaciliteter kollegier m.v., fremhæver direktør Brian Buus Pedersen i kommentaren.

Engelsk først
Og foreningen ryster samtidig på hovedet af overvejelserne i Inatsisartut om at gennemføre nye eksperimenter i folkeskolen, hvor engelsk skal erstatte dansk som første fremmedsprog.

Læs: Dansk sendes uden for døren

- Det er ikke seriøst med den viden, vi har i dag om betydningen af dansk som uddannelsessprog og manglen på kvalificerede engelsklærere. Tiden er inde til at fokusere og koncentrere sig om at skabe håndgribelige resultater, inden nye projekter søsættes, mener GE-direktøren.

Læs: IA rækker hånden frem til samarbejde

Svage resultater
Grønlands Erhverv finder det desuden kritisabelt, at så mange år er gået med massiv ressourceindsats og så svage resultater på uddannelsesområdet.

Der er således et stærkt behov for en national handlingsplan og meget mere ambitiøse, men konkrete og realistiske mål, påpeger arbejdsgiverforeningen.

Sårbar
Grønlands Erhverv vurderer – på linje med Økonomisk Råd – at den aktuelle fremgang i økonomien ikke kan tolkes som en afgørende vending i den økonomiske udvikling. Grønland er fortsat afhængig af udviklingen inden for fiskeriet, og sårbarheden overfor eventuelle fremtidige fald i priser eller fangstmængder er stor.

Der er desuden ikke skabt et bredere erhvervsgrundlag. Forventningerne til turisme og mineindustri som bærende erhverv er ikke blevet indfriet, og først når de underliggende strukturelle problemer er løst, vil der være skabt grundlag for varig økonomisk fremgang.

Reformer nu
Og ligesom Økonomisk Råd mener Grønlands Erhverv, at behovet for reformer er stort, og en udskydelse af reformprocessen gør problemerne større og vanskeligere at løse.

Økonomisk Råd peger endvidere på, at det er problematisk, at Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2017 kun er i balance og ikke opererer med en økonomisk stødpude til trods for aktuel fremgang i økonomien.

- Samtidig peger prognoserne om udviklingen i de offentlige finanser på, at udgifterne vil stige mere end indtægterne og skabe et stort finansieringsproblem. I det lys er Grønlands Erhverv meget bekymret over planer og overvejelser om hjemtagning af fødevarereguleringen, arbejdsmiljøområdet, søfartsreguleringen, udlændingeområdet og GEUS.

- Hvis disse planer realiseres, vil det medføre nye omkostninger, rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, brugerafgifter og ringere forvaltningskvalitet, fremhæver Brian Buus Pedersen.