Gamle boligblokke viger pladsen for nye kollegier

Nuuk begynder på 2. etape af kollegiebyggeriet, som startede i fire andre byer i 2023

Tre gamle boligblokke på Kongevej viger pladsen for fire kollegiebygninger.
Offentliggjort

Tre velkendte boligblokke på Kongevej i Nuuk bliver i denne tid revet ned for at give plads til 2. etape af Selvstyrets storstilede kollegiesatsning.

Det drejer sig om Millionærbarakken, Det røde Etagehus og Det blå Etagehus med 76 lejligheder, som viger pladser for fire kollegiebygninger med 224 sengepladser.

Tre velkendte boligblokke på Kongevej i Nuuk bliver i denne tid revet ned for at give plads til 2. etape af Selvstyrets storstilede kollegiesatsning.

Det drejer sig om Millionærbarakken, Det røde Etagehus og Det blå Etagehus med 76 lejligheder, som viger pladser for fire kollegiebygninger med 224 sengepladser.

Fire slags kollegier

Selvstyrets byggeri med titlen »Standardkollegier« består af fire bygningstyper.

Dormitory er indrettet til de helt unge på 16-19 år, der lige er flyttet hjemmefra, og som måske kommer langvejs fra.

2. etape omfatter en Dormotory-bygning i Qaqortoq med 36 sengepladser. (Entreprenør: Permagreen Grønland).

Flatshare fungerer som kollektiver for studerende over 18 år, der har lært at klare sig selv.

Denne bygningstype indgår ikke i 2. etape.

Apartment henvender sig til singler, par eller små familier.

2. etape omfatter Apartment-bygninger med 14 sengepladser i henholdsvis Ilulissat (KJ Greenland), Aasiaat (KJ Greenland) og Sisimiut (BJ Entreprise).

Bolig+ og Bolig++ er til de ældste studerende med familie og børn, som har brug for lidt mere plads. Bolig+ er en mindre 3-rums bolig; Bolig++ er en mindre 4-rums bolig

2. etape omfatter to bygninger med Bolig+, i alt 64 sengepladser, i Sisimiut (BJ Entreprise). Etapen omfatter også to bygninger med Bolig + og to bygninger med både Bolig+ og Bolig++, i alt 224 sengepladser, i Nuuk (AK Byggeteknik).

Dermed består den aktuelle 2. etape af 142 sengepladser, som blev indledt på kysten sidste år, og 224 sengepladser, som netop er startet i Nuuk. I alt 366 sengepladser.

kurt@sermitsiaq.gl

Samtidig vil en fjerde boligblok, Det gamle, røde Etagehus på Aqqusinersuaq, fungere som velfærdslokaler til håndværkerne. Denne boligblok, som allerede er tømt for beboere, bliver nedrevet i kollegiebyggeriets 3. etape, som forventes udbudt i løbet af 2025.

Fire boligblokke på Kongevej og Aqqusinersuaq er dermed taget ud af boligselskabet Inis boligpulje, lige som det skete med Blok 1, hvor grunden er lavet til parkeringsplads, og i Noorlernut på ”Trussely”, hvor der bygges boliger til landspolitikere fra kysten.

Ini oplyser, at i alt 148 lejemål i Nuuk er lukket ned i de senere år.

Kysten er klar – Nuuk forsinket

Nuuk går i gang med 2. etape af kollegiebyggeriet med et års forsinkelse i forhold til byggestart i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut og Qaqortoq.

Forsinkelsen skyldes, at Selvstyret og entreprenørfirmaet MT Højgaard Grønland ApS ikke nåede til enighed om prisen i 2023. (Det var MTHøjgaard, som opførte 1. etape af kollegiebyggeriet i den gamle GTO-lejr på Kujallerpaat i Nuuk).

Selskabets tilbud endte med en kvadratmeterpris på 54.500 kroner, inklusiv nedrivningen af de gamle boligblokke. Det var især prisen på nedrivningen, som skilte vandene, og licitationen blev annulleret. Selvstyret har forhandlet en revideret byggeplan på plads med det lavestbydende firma efter en ny licitation i år. 

Entreprenørfirmaet AK Byggeteknik begyndte torsdag den 22. august at rive Det blå Etagehus ned.

Vinderen, det lokale entreprenørfirma AK Byggeteknik ApS skal både rive ned og bygge op. Departementet for boliger og infrastruktur oplyser, at den nye pris for nedrivningsopgaven er under en tredjedel af MT Højgaards bud sidste år. Prisen, aftalt med AK Byggeteknik, svarer dermed til de øvrige nedrivningsopgaver, som Selvstyret har gennemført.

De nye kollegier på Kongevej bliver afleveret frem mod 2027.

Med et års forspring og et mindre byggeri bliver kollegierne på kysten afleveret frem mod 2025.

Færre bygninger – flere sengepladser

Det aktuelle byggeri i 2. etape er justeret i forhold til den oprindelige plan – dels for at få pengene til at passe, dels for at tilpasse kollegierne til et ændret behov.

Udbuddet bestod oprindeligt af fem kollegiebygninger – fire på Kongevej og den femte for enden af Kujallerpaat.

Ved genudbuddet er bygningen på Kujallerpaat udgået, så byggeriet alene foregår på Kongevej. For at imødegå nedgangen i sengepladser er det nye projekt forhøjet med en ekstra etage på to af de fire bygninger. Alt i alt er antallet af boligenheder reduceret med fem til 52 boligenheder. Til gengæld bliver to bygninger af typen »apartment« afløst af typen »bolig«. (Se også faktaboksen, red).

Forskellen mellem en »apartment« og en »bolig« ligger i indretningen. »Apartment« er til to studerende, og »bolig« er til en enkelt studerende med børn. Når »apartment« udskiftes med »bolig«, reduceres antallet af studerende, mens det samlede antal beboere, inklusiv børnene, bliver markant højere. Ændringen betyder, at antallet af sengepladser stiger fra 174 til 224 sengepladser.

Det ændrede byggeri med vægt på boliger til studerende med børn tager afsæt Selvstyrets reviderede behovsanalyse, som er gennemført i samarbejdet med Kollegieadministrationens Fælleskontor KAF.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS