Galleri: Sådan skal den lukkede anstalt se ud

Rambøll Danmark vandt projektkonkurrence om at tegne den nye lukkede anstalt i Nuuk

Rambøll Danmark har vundet vinderprojektet med at tegne rammerne for den nye anstalt i Nuuk. Det bliver verdens flotteste placerede lukkede anstalt tæt på Lille Malene bagved lufthavnen i Nuuk i Paradisdalen. Grafik: Rambøll Danmark Den 8000 kvadratmeter store institution skal huse den lukkede anstalt med plads 76 anbragte, hvoraf de 40 skal være lukkede og 36 skal være åbne pladser. Grafik: Rambøll Danmark Rambøll DanmarkDen lukkede anstalt er omkranset af en seks meter høj ringmur. Den åbne anstalt er udenfor. Grafik: Rambøll Danmark Rambøll DanmarkDer er afsat cira 350 millioner kroner til byggeriet, som skal være færdigt i 2017. Grafik: Rambøll Danmark Den lukkede anstalt er omkranset af en seks meter høj ringmur. Den åbne anstalt er udenfor. Grafik: Rambøll Danmark. Grafik: Rambøll Danmark Grafik: Rambøll Danmark Her siger den tidligere formand for Kriminalforsorgen William Rentzmann tillykke til Rambøll Danmark, der står bag vinderforslaget af den ny anstalt i Nuuk. Foto: Hanne Broberg Martha Lund, medlem af Naalakkersuisut for familie og justitsvæsen, Siumut, sammen med justitsminister Morten Bødskov, Socialdemokraterne, ved offentliggørelsen af vinderprojektet, der har tegnet den ny anstalt i Nuuk. Foto: Hanne Broberg
Offentliggjort

Det har taget næsten 40 år fra betænkningen blev nedfældet om at etablere en lukket anstalt i Nuuk til i dag fredag før pinse, hvor justitsminister Morten Bødskov, Socialdemokraterne, offentliggjorde, hvordan og hvor den ny lukkede anstalt skal udformes og etableres.

- Det er en fantastisk dag i dag, hvor vi skal have løftet sløret for vinderprojektet for Nuuks lukkede anstalt. Der er tænkt ud af boksen for at opføre et kompliceret institutionsbyggeri.

Det sagde ministeren foran et halvt hundrede inviterede gæster på Den Nordatlantiske Brygge i København fredag over middag dansk tid. Heri blandt Naalakkersuisoq for familie og justitsvæsen Martha Lund Olsen, Siumut, samt formand for den 10 mand store bedømmelseskomitéen William Rentzmann. Justitisministeren var mødt frem for at deltage i den historiske begivenhed, der skal stå færdig og 'indflytningsklar' i udgangen af 2017.

Læs "Første lukket anstalt klar til præsentation"

Og det bliver verdens flotteste placerede lukkede anstalt tæt på Lille Malene bagved lufthavnen i Nuuk i Paradisdalen. Her har man fået øje på en velegnet grund, hvor den 8000 kvadratmeter store institution skal huse den lukkede anstalt med plads 76 anbragte, hvoraf de 40 skal være lukkede og 36 skal være åbne pladser. Det hele omkranset af en seks meter høj ringmur.

- Det har været kunsten at skabe et sted, der levede op til både åbenhed og frihed, der er manifesteret i det grønlandske folk, men også at skabe en institution, der lever op til en sikker foranstaltning, sagde William Rentzmann, der har været formand for bedømmelseskomiteen.

Den lukkede anstalt kommer til at beskæftige 60-70 personer, hvoraf de fleste er uniformerede fængselsbetjent. Desuden vil der blive ansat en del socialrådgivere, psykologer og psykiatere.

- Det er positivt, at de indsatte i Danmark snart kan komme hjem, så de kan bevare kontakte til deres familier. Nu kan vi sikre bedre vilkår for en gruppe, som mange ser ned på, men som vi skylder en fair behandling, sagde Martha Lund Olsen, medlem af Naalakkersuisut for familie og justitsvæsen.

Der er afsat cira 350 millioner kroner til byggeriet, som skal være færdigt i udgangen af 2017.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS