Fuld passager sigtet efter færdselsuheld

Natten til onsdag skete et færdselsuheld i Ilulissat, hvor en passager i bilen efterfølgende er blevet sigtet.

Politi
Offentliggjort

Vagtchef Jeppe Andsager fortæller, at der natten til onsdag kl. 00.38 skete et atypisk trafikuheld i Ilulissat.

En bil med fem personer kørte ind i et fundament nær Jysk på vejen Kunngarsuk.

Ifølge politiets undersøgelser og afhøringer skete uheldet ved, at en passager i bilen tog fat i rattet under kørslen og på den måde forårsagede uheldet.

Passageren  er derfor blevet sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret:

- Når en passager taget fat i rattet, overtager vedkommende styringen af bilen, siger Jeppe Andsager, om hvorfor passageren nu er sigtet.

Føreren af bilen var en mand på 48 år, mens den sigtede er en kvinde på 37 år.

Tre personer, som var med i bilen, blev efterfølgende kørt til skadestuen.

Powered by Labrador CMS