Fri hver fredag klokken 13.00

Endnu et nordisk land afkorter arbejdstiden fra 40 til 37 timer. Grønland bør gøre det samme for at skåne de ansatte – og lette rekrutteringen af nøglemedarbejdere udefra, blandt andet læger, mener politiker.

Anna Wangenheim, medlem af Inatsisartut for Demokraterne.
Offentliggjort

Færøernes nye koalition har netop aftalt at sænke arbejdstiden fra 40 til 37 timer om ugen, og dermed vil Grønland være det eneste land i Norden, som holder fast i 40 timer. Allerede for 33 år siden – i 1990 – blev arbejdstiden afkortet til 37 timer i Danmark.

Det skriver avisen AG.

Demokraternes Anna Wangenheim, der er blevet en slags bannerfører for kortere arbejdstid holder et vågent øje med udviklingen.

- Vi må nu været nået hertil i Grønland, hvor det er legitimt at debattere færre arbejdstimer. Alle, der mener, at de sagtens kan arbejde mere, skal da endelig have lov til at have den frihed, og de skal ikke straffes i form af skattesmæk eller hæmmes rent bureaukratisk. Men alle arbejdstagere bør ikke tvinges i én og samme båd, da forskellige familiestrukturer udløser forskellige behov for rent faktisk at fungere bedst og derved bidrage mest til samfundet, siger hun.

- Den største fordel ved at sænke arbejdstiden er, at vi får en sundere befolkning, fysisk og mentalt. Al forskning peger på, at lavere arbejdstid reducerer sygefravær, hvilket sparer det offentlige for mange penge, tilføjer hun.

Læs hele artiklen i den seneste udgave af AG her:

Powered by Labrador CMS