Er grønlændere i Danmark interesseret i at blive anerkendt
som et nationalt mindretal i Danmark?
Det ønsker Naalakkersuisut at få undersøgt og rettede i juni
henvendelse til Danmark for at få rigsmyndighederne til at afklare spørgsmålet.
Er grønlændere i Danmark interesseret i at blive anerkendt
som et nationalt mindretal i Danmark?
Det ønsker Naalakkersuisut at få undersøgt og rettede i juni
henvendelse til Danmark for at få rigsmyndighederne til at afklare spørgsmålet.
Ifølge Kuno Fencker, som i 2023 tog sagen op i Inatsisartut på vegne af Siumut,
går det for langsomt med at få sat processen i gang:
- Fremdriften har været alt for langsom og
utilfredsstillende, mener Kuno Fencker og kalder det for et svigt af
grønlændere i Danmark.
Kort før jul oplyste kulturminister Jakob
Engelbrecht-Schmidt (M) i et folketingssvar til Aki-Matilda Høegh-Dam, at der
har været en indledende dialog mellem kulturministeriet og de grønlandske
myndigheder om henvendelsen.
- Der pågår aktuelt et arbejde med at afklare, hvordan en
sådan undersøgelse hensigtsmæssigt kan tilrettelægges, skrev Jakob Engelbrecht
Schmidt 20. december.
Ligeværd
Den jura-uddannede Kuno Fencker har længe interesseret sig
for emnet. Hans bachelorprojekt i 2021 på Ilisimatusarfik om
mindretalsbeskyttelse af grønlændere i Danmark. AG har spurgt ham, hvilke
fordele der ifølge ham kan være ved at få status som et nationalt mindretal?
- Under Europarådets Rammekonvention kan grønlændere opnå
rettigheder, der beskytter deres sprog, kultur og identitet. Konkret vil det
styrke grønlænderes ret til brug af deres sprog i retssystemet og offentlige
institutioner og reducere sprogbarrierer og diskrimination, som grønlændere
ofte støder på i mødet med danske myndigheder. Samt give grønlændere en formel
anerkendelse, der fremmer ligeværd og respekt i Kongeriget Danmark, forklarer
Kuno Fencker blandt andet.
- Er der ulemper ved at være et nationalt mindretal?
- Jeg ser ingen formelle ulemper, tværtimod. Jeg mener at
der i mange år har været manglende politisk vilje og økonomiske prioriteringer
kan udgøre udfordringer, men disse bør ikke overskygge fordelene. Tværtimod er
anerkendelsen en investering i at skabe bedre forhold for grønlændere og
samtidig styrke Kongeriget som en enhed, der respekterer mangfoldighed og
rettigheder.
- Hvordan bør det undersøges, om grønlændere i DK ønsker
anerkendelsen eller ej?
- Undersøgelsen bør være inkluderende og dialogbaseret. Det
er afgørende, at grønlændere selv bliver hørt, svarer Fencker og nævner en
række tiltag, der bør tages, blandt andet at der der informeres bredt om
rammekonventionens betydning, så grønlændere kender deres rettigheder og kan
tage en oplyst stilling.
- Komiteen ved Europarådet har af flere omgange anbefalet at
Grønlændere i DK anerkendes som mindretal, understreger Kuno Fencker.
I dag er det tyske mindretal i Sønderjylland (ca. 15.000
borgere) anerkendt som et nationalt mindretal I Sønderjylland findes en række
tyske skoler, børnehaver, biblioteker og foreninger.
