Topchef-exit
Fratrådt topchef tilbageholdt oplysninger
Vigtige oplysninger om bortvisning og mistanke om mandatsvig var blevet tilbageholdt under ansættelsesprocessen med Carsten Frank Hansen
Den fratrådte departementschef i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Carsten Frank Hansen får ingen fratrædelsesgodtgørelse. Nu viser det sig, at der er blevet spurgt direkte til hans fortid under ansættelsessamtaler, men han har tilbageholdt vigtige oplysninger.
Carsten Frank Hansen var allerede under mistanke for mandatsvig fra sin tid Danske Andelskassers Bank, da han underskrev ansættelseskontrakt med selvstyret. Men han undlod at fortælle sin nye arbejdsgiver, at han var under mistanke for økonomisk kriminalitet.
Læs: Fratrådt departementschef sigtet for mandatsvig
- Den tillid, der måtte have været før det her skete, er i hvert fald væk nu, siger departementschef i Formandens Departement i selvstyret Svend Hardenberg til Sermitsiaq.AG.
Læs: Ny departementschef stopper efter to dage
Han havde indkaldt Carsten Frank Hansen til personlig samtale mandag eftermiddag, da oplysninger om mistanke om mandatsvig kom frem i Berlingske Business.
Læs: Finansskandale-mistanke har tråd til Grønland
- Han valgte selv at opsige sin stilling. Og han får ingen fratrædelsesgodtgørelse, siger Svend Hardenberg.
Det store spørgsmål dagen derpå er, hvordan de alvorlige anklager mod Carsten Frank Hansen ikke var blevet ikke var blevet opdaget, før han blev ansat i selvstyret. Det var konsulentfirmaet Ramsdal Gruppen, der blev hyret til at headhunte topchefen i naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoqs departement.
- Jeg har også bedt om en redegørelse fra Ramsdal Gruppen. Vi kan konstatere, at der er blevet tilbageholdt vigtige oplysninger fra Carsten Frank Hansen og hans tidligere arbejdsgiver. Der var blevet spurgt direkte til afslutningen af Carsten Frank Hansens ansættelse i Danske Andelskassers Bank, og de oplysninger, vi har fået, har ikke givet anledning til at løfte øjenbryn. Greentop Greenland havde også undladt at fortælle, os at han var blevet bortvist, siger Svend Hardenberg.
Du kan læse mere om Carsten Frank Hansens fratrædelse i fredagens udgave af Sermitsiaq