Fra idé til færdigt produkt

Grønlands største avis Sermitsiaq, som du måske sidder med i hånden, blev grundlagt i 1958 som lokalavis for Nuuk. Fra 1980 har avisen været landsdækkende og på to sprog – grønlandsk og dansk. 

Sermitsiaq udkommer hver fredag både digitalt og i et trykt eksemplar. Og forud for hver produktion er gået et længere forløb med planlægning, artikelskrivning, tolkning, korrektur, grafisk opsætning, layout, trykning og endelig levering først med bil og dernæst med fly til Grønland og videre ud til de større byer. 

Vi har fulgt med på rejsen fra idé til virkelighed. Fra de første ord på blokken til avisen ligger klar på skranken ugen efter i Mediehuset Sermitsiaqs reception i Nuuk.

 Journalistisk arbejde 

Hver mandag og torsdag er der redaktionsmøde i Nuuk, hvor sidste uges avis evalueres og den kommende avis planlægges. Ideer fremlægges i plenum, der diskuteres vinkler og perspektiv og der tages kontakt med fotograf.

I redaktionen sidder foruden chefredaktør Dorthe Olsen i Nuuk, journalist og redaktionssekretær Trine Juncher Jørgensen, der har kontor på Christiansborg I København, journalist Oline Olsen, der er i Nuuk og journalist Arne Mølgaard, der har kontor i Qeqertarsuaq i Nordgrønland. Dertil er der til avisen tilknyttet freelancejournalisterne Bent Sørensen, Jesper Hansen og Poul Krarup. 

Korrektur, tolkning og layout 

Artiklerne sendes løbende til chefredaktøren, der læser korrektur og sørger for, at artiklerne kommer videre til tolkekontoret.

Eventuelle rettelser laves på både dansk og grønlandsk.

Der indhentes debatindlæg og læserbreve, og onsdag er der deadline på al materiale, som nu skal igennem grafisk afdeling, der sørger for opsætning og layout af tekster og billeder. Det er ikke altid lige let, da de grønlandske tekster altid er væsentligt længere end de danske tekster, og der kan også være udfordringer med billeder i for dårlig opløsning til tryk m.v.

Løbende sættes artikler op på væggen i redaktionslokalet, og nu tager avisen sin form. Pludselig lægger man mærke til billeder, der ikke passer til tekster, eller artikler, der bør flyttes eller ændres. Måske er der for mange billeder af mænd, joller eller huse? I så fald rettes der til og både journalister og tolke laver ændringer og læser korrektur, inden den endelig version til sidst kan godkendes og sendes til trykkeriet i Holbæk.

Trykkeri og pakning 

3.000 kilometer væk modtager Sjællandske Mediers trykkeri i Holbæk en fil med enkeltsiderne. Klokken er her tæt på 19.00, og avisen skal nu gøres klar til at komme i tryk. 

– Først skal enkeltsiderne omsættes til trykplader og det sker i et workflow, hvor vi først validerer om siderne er teknisk i orden, og dernæst omdanner pdf-filer til datafiler, der bruges til at fremstille selve trykpladerne. Det kan sammenlignes med en fax, for det er sådan nogle aluminiumsplader, der fremstilles med små prikker, der samler farve op. Man kan faktisk se prikkerne, hvis man sætter en lup på en trykt avis, fortæller produktionsdirektør ved trykkeriet Niels Grinsted. Man trykker altid aviser i de fire farver: Cyan, magenta, gul og sort.

– Der er en trykplade til hver farve, og de monteres nu på valser i trykpressen med først cyan, dernæst magenta, så gul og endelig sort til sidst. Det foregår over flere tryk, det vil sige hvor der er flere papirbaner der kører synkront. Og så bliver siderne til sidst samlet, hæftet og skåret af og så har vi faktisk en færdig avis i den anden ende.

Det tager kun fem minutter 

Det tager kun fem minutter at trykke avisen Sermitsiaq, når først klargøringen af siderne er lavet. 

– Vores maskine kan trykke 28.000 aviser i timen, så det tager kun fem minutter at trykke Sermitsiaq. Men så tager det 20-25 minutter at klargøre siderne til tryk og en times tid bagefter på at pakke, så distributionen af aviserne i Grønland og i Danmark er lettest mulig, siger Niels Grinsted, der udover avisen Sermitsiaq, Atuagagdliutit og Nuuk Ugeavis også trykker Sjællandske Mediers egne udgivelser samt Information og Kristeligt Dagblad. 

– Vi kører treholdsskift og har en ret høj belægning. Vi bruger i gennemsnit 100 ton papir om ugen, og det bliver så til cirka 1,4 millioner aviser om ugen, fortæller Niels Grinsted.

Kompliceret pakning 

Når Sermitsiaq er trykt, så pakkes den i bundter med et topsheet i forskellige farver, der angiver om bundtet for eksempel skal til Grønland eller Danmark, til private abonnementer eller til forretninger. 

De aviser der skal til Grønland pakkes i poser, så de kan tåle at stå ude i det fri mellem flyene, og pallerne må heller ikke være for høje til transporten i flyene. Endelig er der det med vægten, som er meget afgørende. 

– Air Greenland skal vide præcis, hvor meget det hele vejer, så de kan få det placeret i flyene. Det sker jo, at man går op i sidetal, eller der er temaaviser med, og så skal Air Greenland have besked med det samme. Det går ikke, at bundterne for eksempel vejer 100 kilo mere, end hvad der var oplyst, siger Niels Grinsted, der får hentet bundterne af aviser til Grønland af et fragtfirma, der kører dem til lufthavnen om natten, hvorefter de køres ombord på Tuukkaq. 

De fleste aviser har slutdestination hos Tusass i Nuuk, der står for den videre omdeling ud til abonnenter og forretninger, men enkelte bundter har en længere rejs med Dash-8 fly til andre byer. 

Mediehuset Sermitsiaq modtager selv fredag morgen den trykte avis Sermitsiaq, der dermed har tilendebragt rejsen fra idé til færdigt produkt.