Fra 2030 vil mindre fåreholdere miste støtte
Torsdag ventes en ny lov om erhvervsfremme vedtaget, og den byder på nye regler for støtte til fåreholdererhvervet og resten af landbruget. Reglerne har til hensigt at minimere antallet af mindre bedrifter og udvikle et mere økonomisk rentabelt landbrug.
Leiff Josefsen
Undersøgelser har vist, at mange fåreholdere er dybt afhængige af støtte fra det offentlige for at få økonomien til at hænge sammen.
Et lovforslag, der ventes vedtaget torsdag, vil skærpe reglerne for erhvervsstøtte til landbruget, således at kun besætninger med mindst 400 moderfår kan betragtes som erhvervsmæssigt landbrug og dermed være berettiget til støtte.
Ændringen skal minimere antallet af små bedrifter, da disse vurderes at være mindst rentable og generelt støtte udvikling af et mere økonomisk bæredygtigt landbrug.
Erhvervet får dog en længere overgangsfase til at tilpasse sig, da kravet om mindst 400 moderfår først vil træde i kraft 1. januar 2030.
Forening ville gerne have sænket grænse
Det er Naalakkersuisuts målsætning at under 20 procent af bedrifterne i 2030 har under 400 moderfår. I særlige tilfælde kan Naalakkersuisut give dispensation for minimumskravet.
I høringsfasen har De Samvirkende Fåreholderforeninger argumenteret for, at grænsen i stedet skulle være 350 moderdyr, men det er blevet afvist af Naalakkersuisut, da det er vurderingen, at en bedrift skal have mindst 400 moderfår for at være rentabel.
Der indføres også minimumsgrænser for kvægbesætninger samt rensdyrhold.
Lovforslaget gør det også enklere at overtage eller etablere nyt landbrug, og det bliver som noget nyt muligt for en person at eje flere landbrug.
Et enigt Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har indstillet forslaget til vedtagelse, når det tredjebehandles torsdag, og derfor vil det efter al sandsynlighed blive vedtaget.