Forsvarsministeren betaler 24 millioner for at holde Kangerlussuaq åben

Pele Broberg er bekymret - Hans Peter Poulsen bemærker med tilfredshed, at der er kommercielt grundlag for atlantflyvninger til Kangerlussuaq efter åbningen af atlantlufthavnen i Nuuk

Over 11.000 atlantpassagerer lander i Kangerlussuaq, hvis Air Greenlands og Albatros Arctic Circles flyrute i 2025 bliver udsolgt.
Offentliggjort

24 millioner kroner i 2025, 2026 og 2027.

Disse 72 millioner kroner er betalingen for den 3-årige aftale, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Naalakkersuisut indgik i juni om vilkårene for det danske forsvars fortsatte brug af Kangerlussuaq.

24 millioner kroner i 2025, 2026 og 2027.

Disse 72 millioner kroner er betalingen for den 3-årige aftale, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Naalakkersuisut indgik i juni om vilkårene for det danske forsvars fortsatte brug af Kangerlussuaq.

Aftalen er midlertidig, og den ventes afløst af en egentlig aftale, når der er klarhed over Forsvarets fremtidige aktiviteter i Nordatlanten og Arktisk. Denne afklaring sker først i forbindelse med implementeringen af forsvarsforliget 2024-33.

– Den midlertidige aftale om vilkår for Forsvarets fortsatte brug af lufthavnen i Kangerlussuaq medfører, at Forsvaret i perioden 2025-27 betaler et årligt beløb, som fastsættes efter lufthavnens øvrige beflyvning, således at lufthavnens drift balancerer, understreger Forsvarsministeriet i et svar til Sermitsiaq.

KNI PRESSET I KANGERLUSSUAQ

KNI A/S driver to butikker i lufthavnsbygden Kangerlussuaq: En taxfree-butik i selve lufthavnsbygningen og en Pilersuisoq-butik et stenkast derfra.

KNI A/S holder generalforsamling i dag, fredag, og koncernen udtrykker i sin årsberetning bekymring for sin fremtid i Kangerlussuaq:

– Åbningen af den nye lufthavn i Nuuk betyder, at hovedparten af den internationale flytrafik flytter fra Kangerlussuaq til Nuuk, og der er allerede en fraflytning i gang fra Kangerlussuaq, som vil svække forretningsgrundlaget for at drive butikken.

KNI har på grundlag af en aftale med lufthavnsselskabet Mittarfeqarfiit drevet taxfree-butikken siden 2002, hvor overskuddet har finansieret driften af butikken. Samme aftale gælder Narsarsuaq.

Men til efteråret er det slut. KNI’s taxfree-butik lukker i Kangerlussuaq, og Greenland Airports – Mittarfeqarfiit driver taxfree-butikken i Nuuk.

– Det er endnu uafklaret hvorledes driften af butikkerne i Kangerlussuaq og i Narsarsuaq skal finansieres, men en dialog med Selvstyret er igangværende, og en konklusion skal være nået inden udgangen af 2024, skriver KNI A/S i sin årsberetning.

Grønlands Statistik nyeste tal viser, at der 1. juli boede 564 personer i Kangerlussuaq.

kurt@sermitsiaq.gl

Beløbet (24 millioner kroner årligt, pristal 2022) er beregnet ud fra Greenland Airports - Mittarfeqarfiits egne forventninger til beflyvning og budget for lufthavnen for 2025 og årene frem.

Troels Lund Poulsen understregede under sit besøg i Nuuk i foråret, at det danske forsvar ikke vil betale for civil atlanttrafik i Kangerlussuaq.

– Hvis den civile beflyvning og dermed indtægterne i Kangerlussuaq ændres, så reguleres Forsvarets betaling i overensstemmelse med denne ændring, oplyser Forsvarsministeriet i en mail til Sermitsiaq.

11.718 passagerer til Kangerlussuaq

Flyselskabet Air Greenland og turistselskabet Albatros Arctic Circle åbner en flyrute med 62 afgange fra København til Kangerlussuaq i perioden 17. marts – 16. oktober 2025. Ruten bliver befløjet med en Boeing 737-800, som er chartret hos det danske luftfartsselskab Jettime. Flyet har plads til 180/189 passagerer, og hvis ruten bliver fuldstændig udsolgt, vil 11.160 til 11.718 atlantpassagerer lande i Kangerlussuaq næste sommer.

Men størrelsen på Forsvarets betaling for at holde Kangerlussuaq i drift er afhængig af den øvrige trafik, og det er derfor usikkert, om åbningen af Air Greenlands og Albatros Arctic Circles flyrute i 2025 kaster flere penge i Greenland Airports - Mittarfeqarfiits kasse.

Men militærfly eller ej.

Greenland Airports – Mittarfeqarfiit vil fortsat have koncessionen og driftsansvaret for Kangerlussuaq lufthavn efter 2024.

Bekymring…

Naleraqs formand Pele Broberg har netop fået svar fra Naalakkersuisut på en række § 37-spørgsmål om den fortsatte atlantflyvning til Kangerlussuaq efter åbningen af atlantlufthavnen i Nuuk.

– Min bekymring gælder ikke så meget Kangerlussuaq som Nuuk, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.

Naalakkersuisut præsenterede i marts 2022 en opdatering af den samfundsøkonomiske analyse af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat, fordi mange forudsætninger i lufthavnspakken fra 2018 har ændret sig; blandt andet er den danske stat blevet medejer af de to atlantlufthavne.

Revisionsselskabet Deloitte konkluderer, at lufthavnspakken fortsat er en god forretning, selv om det er væsentligt dyrere at anlægge lufthavnene. Den samfundsøkonomiske gevinst ved de to lufthavne bliver beregnet til 700 millioner kroner over 30 år.

Men analysen viser også, at Nuuk er lokomotivet, som trækker toget: Nuuks overskud er 680 millioner kroner, Ilulissats overskud 20 millioner kroner.

Forudsætningen for denne gevinst bliver slået fast flere gange i Deloittes analyse:

– Atlanttrafikken i Kangerlussuaq bortfalder, når Nuuk og Ilulissat åbner.

Samtidig husker Deloitte på selve grundlaget for lufthavnspakken fra 2018.

En atlantlufthavn i Nuuk skal forbinde landets hovedstad med resten af verden og øge tilgængeligheden.

En atlantlufthavn i Ilulissat skal understøtte turisterhvervet, så langt flere turister har mulighed for at komme til landet.

Eller sagt på en anden måde: Nuuk høster effektiviseringen i det eksisterende trafiksystem i den nærmeste fremtid, mens Ilulissat understøtter et fremtidigt væksterhverv.

– Den samfundsøkonomiske gevinst på 680 millioner kroner i Nuuk forudsætter en flytning af atlanttrafikken fra Kangerlussuaq, men Naalakkersuisut vælger i stedet at holde Kangerlussuaq åben for atlanttrafik, og så vælter økonomien som et korthus, siger Pele Broberg.

… og begejstring

Det bekymrer Pele Broberg, at Naalakkersuisut med en fortsat atlantbeflyvning i Kangerlussuaq, ejet af selvstyret, går i direkte konkurrence med Nuuk, ejet af selvstyret med 66 procent og den danske stat med 33 procent.

– Både den danske stat og Nordisk Investeringsbank har skudt millionstore lån i Nuuk, og jeg kan frygte en reaktion på Naalakkersuisuts brud på forudsætningerne for disse lån, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.

Men naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen fra Siumut deler ikke bekymringen.

– Jeg bemærker med tilfredshed, at der er kommercielt grundlag for atlantflyvninger til og fra Kangerlussuaq efter åbningen af atlantlufthavnen i Nuuk til november, siger Hans Peter Poulsen.

Deloittes forudsætter, at atlanttrafikken overgår fra Kangerlussuaq til Nuuk for at score en samfundsøkonomisk gevinst på 680 millioner kroner.

Hans Peter Poulsen glider af på denne del af Pele Brobergs bekymring:

– Jeg bemærker, at de selvstyreejede virksomheder tilpasser sig en ny konkurrencesituation og indgår kommercielle aftaler, siger Hans Peter Poulsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS