Forsvarsekspert: Vi må ikke sove i timen
Amerikanerne har sovet en tornerosesøvn, mens russerne i årevis har opbygget en stærkt militariseret Arktis. Nu er amerikanerne vågnet og vil – uanset hvilken præsident der sidder ved roret, nu og i fremtiden - arbejde målrettet og vedvarende for at kunne beskytte sig selv.
Og det er her Grønland kommer ind i billedet. Landet har en perfekt strategisk beliggenhed, den er enorm og er næsten mennesketom. Der er rige muligheder for at opbygge infrastruktur til den amerikanske militære fly- og skibsbårne flåde.
Det blev fastslået på en konference onsdag aften på Hotel Hans Egede, hvor Forsvarsakademiet havde indbudt flere sikkerhedspolitiske eksperter til at belyse den sikkerhedspolitiske situation, som Grønland netop nu befinder sig i.
Tornerosesøvnen
Nu har Grønland og Danmark fået kendsgerningen lige i øjet; den amerikanske regering ønsker at komme til at besidde Grønland, ganske enkelt ved at købe landet fra Danmark. Men det kommer ikke til at ske, for Naalakkersuisut, Inatsisartut, Regeringen og Folketinget afviser købstilbuddet fra Trump.
Men her stopper sagen ikke, for den amerikanske regering er, som Forsvarsakademiet påpeger, vågnet op af tornerosesøvnen og er meget opsat på at få udbygget sit arktiske militær, og amerikanerne lader sig ikke stoppe af at det ikke er muligt for dem at købe Grønland.
Det er derfor meget vigtigt at Grønland og Danmark sammen hele tiden forsøger at gå amerikanerne i forkøbet og give dem tilbud og gode ideer, før de selv træffer beslutninger, lød det fra det samlede panel under den åbne del af Forsvarsakademiets konference i Nuuk om stormagters konkurrence og stigende militære tilstedeværelse i Arktis onsdag.
Lavspænding en umulighed
Det arktiske område har i menneskehedens historie været et eksotisk og internationalt fredet sted, hvor også de værste fjender kunne samarbejde, blandt andet om forskning, men den fredelige tid i Arktis er nu definitivt forbi, fastslår militærforsker og major, Steen Kjærgaard:
- 2019 er om nogen det år, der aflyser ideen om, at Arktis er et exceptionelt område, hvor der gælder nogle andre dynamikker, hvor man kan være fredelig og arbejde sammen om fiskeri, søopmåling og søredning, klimaforskning og meget mere, hvor sikkerhedspolitik, militæropbygning samt rivalisering var noget der kun skete uden for Arktis. Det er i hvert fald, hvad der er blevet sagt indtil maj måned i år.
Men nu har verdens eneste stormagt altså konstateret at den militære trussel mod det nordamerikanske fastland er en realitet, og USA’s interesse for at udbygge sit militær kan sagtens blive en fordel for Grønland og Danmark, men altså kun, hvis man har formået at have de rigtige kort i hånden og ikke blot bliver nikkedukker for USA:
- Amerikanerne er vågnet op fra tornerosesøvnen, de har konstateret at de slet ikke har tilstrækkelig militær kapacitet, eksempelvis har de to isbrydere, hvoraf den ene af dem er meget gammel og faldefærdig båd, mens Rusland kan hamle op med 40 topmoderne isbrydere. Sådan er det også med den militære søgående flåde. Amerikanerne er ikke i stand til at navigere sig igennem isfyldte farvande, de mangler havne, de mangler lufthavne, de mangler logistik og manglerne kan listes op til endnu flere amerikanske militære arktiske mangler. Det er der, Grønland og Danmark bliver presset, for når amerikanerne ikke kan købe Grønland, så finder de på andre måder hvor de kan lægge pres på os.
- Det vil sige, at man med stor sandsynlighed vil komme fra USA og forlange en eller flere dybvandshavne, der kan huse destroyere med store krydsermissiler på, de vil komme og forlange, at lufthavnene skal kunne bruges militært. Dual-use princippet bliver med meget stor sandsynlighed udbredt i grønlandske lufthavne, men de skal være lange med mange muligheder for run-ways, og som kan rumme kæmpestore amerikanske militærfly, hvorfra der også kan laves militære operationer. Amerikanerne vil forlange, at vi skal kunne overvåge terrænet.
Analysearbejde i gang
Lektor og Ph.D. Peter Viggo Jakobsen supplerede Steen Kjærgaard:
- Amerikanerne er bange for Rusland militært og amerikanerne er bange for Kina økonomisk, og når stormagter bliver bange for noget, ved man aldrig, hvordan de vil reagere. Men militært set vil amerikanerne gerne mange ting i Grønland. Thulebasen kan de ifølge 1951-aftalen gøre, hvad de vil med, men i resten af Grønland vil de altså gerne have mulighed for at kunne bruge lufthavne og havne. Vi ved ikke helt, hvad de vil, men der er et analysearbejde i gang i USA, hvor kongressen har pålagt det amerikanske forsvar om at undersøge muligheder for at anlægge havne i Arktis. Det kan godt ligge i Alaska, men amerikanerne kan også ringe til Grønland og Danmark for at sikre sig en eller flere havne i Grønland. Det skaber muligheder for Grønland og for Rigsfællesskabet. For når amerikanerne kommer og beder om noget, så vil det være en lille smule dumt ikke at forlange noget til gengæld. Det er der, at den strategiske udfordring ligger for København og Nuuk: man skal finde ud af at spille med den hånd, man sidder med. Vi har nemlignogle ting som amerikanerne og kineserne godt kan tænke sig. Hvis Nuuk og København kan finde ud af det her i fællesskab, og kan lave en fælles plan for, hvordan man kan spille kortene, så vil det ikke være særligt dumt det her, sagde Peter Viggo Jakobsen blandt andet.
Læs mere om Forsvarsakademiets sikkerhedspolitiske konference om Arktis i næste uges udgave af avisen Sermitsiaq.