Aktivisten Paul Watson har nu siddet varetægtsfængslet i anstalten i Nuuk i tre måneder. Senest har Grønlands Landsret og retten i Grønland gjort det ret klart, at de mener – også efter at have set forsvarets videomateriale fra aktionen i 2010 – at de vil ikke tilsidesætte bevisgrundlaget fra Japan.
Med andre ord mener retten ikke, at der er særlige omstændigheder, der gør at de skal gå ned i bevismaterialet fra Japan.
Aktivisten Paul Watson har nu siddet varetægtsfængslet i anstalten i Nuuk i tre måneder. Senest har Grønlands Landsret og retten i Grønland gjort det ret klart, at de mener – også efter at have set forsvarets videomateriale fra aktionen i 2010 – at de vil ikke tilsidesætte bevisgrundlaget fra Japan.
Med andre ord mener retten ikke, at der er særlige omstændigheder, der gør at de skal gå ned i bevismaterialet fra Japan.
Derudover har retten også givet udtryk for, at de ikke mener, at varetægtsfængslingen er for lang i forhold til den mulige straf, som Paul Watson vil kunne få for sin forbrydelse, der ifølge de japanske myndigheder går på, at han deltog i en aktion mod et japansk hvalfangerskib og ulovligt forhindret hvalfangere i at udføre deres arbejde. Ved aktionen er han sigtet for også at have gjort skade på et besætningsmedlem.
Retspraksis skal undersøges
Ifølge Paul Watson og hans advokat Jonas Christoffersen, så er forseelsen dog ikke proportionel med den lange varetægtsfængsling, og de vil derfor dykke længere ned i retspraksis.
– Vi vil nu fokusere på at vise, at den straf, som Paul Watson ville have fået for sin forbrydelse - hvis man lagde til grund, at det foregik som de japanske myndigheder siger – ikke kan begrunde en varetægtsfængsling af den varighed, vi er oppe på nu, siger Jonas Christoffersen til Sermitsiaq.
– Vi var meget overraskede over, at anklageren sammenlignede det at medvirke til at kaste en stinkbombe mod et skib med at anvende skydevåben på gaden i Grønland. Det er jo en vild sammenligning. Men Grønlands Landsret begrundede ikke nærmere, hvorfor de så det sådan.
– Så vi venter nu fortsat på Rigsadvokaten og Justitsministeriet, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt Paul Watson skal udleveres eller ej. Vi har allerede meddelt Grønlands Politi, at vi ikke mener, at deres undersøgelser er tilendebragt. Alt skal frem, hvis man har til sinds at udlevere Paul Watson til Japan, siger Jonas Christoffersen.
Politisk asyl
Ifølge flere udenlandske medier risikerer Paul Watson op til 15 års fængsel, hvis han dømmes i Japan. Og en så hård straf vil formentlig betragtes som en krænkelse af hans menneskerettigheder. Det er noget som Danmark skal tage med i betragtning, hvis de vælger at udlevere ham. Paul Watson der er amerikansk-canadisk statsborger har allerede søgt om politisk asyl i Frankrig, hvor han boede med sin hustru og to børn, inden han blev varetægtsfængslet i Grønland i juli.
– Justitsministeriets sag kører efter udleveringsloven, og der er det relevant, om han risikerer at få krænket sine menneskerettigheder, hvis han udleveres til Japan. Hvis Frankrig også tager stilling til spørgsmålet om krænkelse af hans menneskerettigheder, så har det selvfølgelig en betydning for den danske sag. Så det kommer helt an på, om der er overlap mellem grundlaget for en fransk afgørelse om politisk asyl og den danske udleveringslovs betingelser, siger Jonas Christoffersen.
Paul Watsons advokater har fået tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at få sagen prøvet i Højesteret. Der er endnu ikke en dato for, hvornår det skal ske.
Onsdag blev Paul Watsons varetægtsfængsling yderligere forlænget med tre uger til 13. november. Forsvaret har kæret kendelsen til landsretten.
