Forsvarede studie med ny viden om lomvier

Hvordan reagerer en koloni af lomvier på riffelskud, der affyres i nærheden af kolonien? Og i hvor høj grad forstyrrer larm fra skibstrafik lomvierne?

Det er nogle af de spørgsmål, som forsker Aili Lage Labansen fra Grønlands Naturinstitut har beskæftiget sig med i sin ph.d. afhandling, som hun forsvarede i denne uge. Overordnet tager afhandlingen fat på det problem, at på trods af strengere og strengere regulering af jagten på lomvier, så fortsætter mange kolonier med at gå tilbage. Så hvilke andre ting påvirker lomvien?

Hendes forskning bidrager til opbygningen af det videnskabelige grundlag for sikring af bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer og biodiversitet, lyder det i en pressemeddelelse fra Grønlands Naturinstitut.

Afhandlingen hedder 'Makin´ some noise – A study of anthropogenic threats to thick-billed murre (appa, Uria lomvia) in Greenland'.

Skydefri-zone bør udvides betragteligt

Og det med larmen går igen i flere af de studier, der indgår i afhandlingen. Aili Lage Labansen har sammen andre forskere blandt andet undersøgt, hvordan lomvier påvirkes af riffelskud, som bliver affyret i nærheden af en koloni.

Her konkluderer hun, at den nuværende lovgivning i Grønland, der regulerer skud nær avlskolonier er utilstrækkelig. Studiet viser nemlig, at lomvier forstyrres af skudene, og det får nogle lomvier til at forlade reder med afkom.

Lige nu er der forbud mod at skyde tættere end én kilometer på kolonier. Men den grænse bør være mindst fem kilometer, hvis man vil sikre sig, at fuglene ikke forstyrres, konkluderer studiet.

Målte forstyrrelser fra skibstrafik

I et andet studie brugte forskeren målinger af undervandsstøj til at klarlægge, hvor meget støj fra skibstrafik der var ved forskellige kolonier af lomvier.

Her fandt Aili Lage Labansen et sammenfald i forhold til, at den koloni, hvor der var mest trafik og støj var i tilbagegang, mens en anden koloni, der lå mere isoleret var i fremgang.

- Forstyrrelser fra skibs- og bådtrafik er dårligt belyst for havfugle, og denne undersøgelse viser, at akustisk overvågning er en nyttig metode til at kvantificere problemet, skriver Aili Lage Labansen i afhandlingen.

Direktør: Håber forsker vil inspirere andre

På Naturinstituttet håber direktøren, at forskeren også vil inspirere andre i Grønland:

- Det er en stor dag for Naturinstituttet, og jeg håber, at Aili Lage Labansen som rollemodel vil inspirere flere unge i Grønland til at søge en naturvidenskabelig uddannelse, udtaler direktør Klaus Nygaard.

Aili Lage Labansens forskeruddannelse er et led i Naturinstituttets program for kompetenceudvikling, og er finansieret gennem et stipendie fra den danske stats midler til arktisk forskning. Med Aili Lage Labansen har 21 forskere gennemført Ph.d. studie med tilknytning til Naturinstituttet