Et bord af unge mænd sidder med skrigorange
Naleraq-kasketter.
Nogle holder små flag med partiets logo, mens andre elever
sidder med et rødt IA-flag, som er blevet delt rundt, inden en partidebat på
GUX Nuuk starter.
Gymnasiets karakteristiske aula-trapper er fyldt til randen
med elever, der er klar til at møde politikerne i en af de sidste debatter,
inden der skal sættes kryds til Inatsisartutvalget den 11. marts.
Debatten, der fandt sted onsdag den 4. marts,
er opdelt i fire hovedemner: selvstændighed, uddannelse, unges trivsel og
økonomi. Det er et hold på seks elever fra henholdsvis 1., 2. og 3.g, der har
valgt emnerne og udformet spørgsmålene til de deltagende partier: Atassut,
Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Siumut og Demokraatit.
For mange af eleverne er dette en af de første
muligheder for at stille spørgsmål direkte til landets politikere og få
indflydelse på det samfund, de snart skal være med til at forme.
Betyder meget at stemme
Grønlands selvstændighed kræver penge, og eleverne
på GUX ønsker svar på, hvor Grønland skal finde de nødvendige økonomiske
ressourcer. Politikerne peger på flere løsninger, herunder investeringer i
fiskeri, turisme og råstoffer. Samtidig understreger flere, at økonomisk
uafhængighed kræver reformer og nye indtægtskilder, hvis Grønland skal stå på
egne ben.
En af dem, der har været med til at udforme
spørgsmålene til politikerne, er Nivi Møller Hansen, som går i 3.g på GUX. Hun
er netop fyldt 20 år, og det bliver derfor første gang, hun skal stemme til
Inatsisartut – en oplevelse, hun ser som et stort ansvar, fortæller hun.
- Jeg føler, det er et kæmpe ansvar
at skulle stemme, også selvom jeg kun gælder som en enkelt stemme. Men jeg har
medindflydelse på, hvordan fremtiden kommer til at se ud, og det betyder noget
for mig, siger hun til Sermitsiaq efter valgdebatten.
Der er utryghed
Nivi Møller Hansen mener, at Grønland står ved
en skillevej, når det kommer til selvstændighed. Samtidig føler hun sig utryg –
især efter, at den amerikanske præsident Donald Trump har udtrykt et ønske om fuld
amerikansk kontrol over Grønland. Derfor mener hun, at politikerne har et
ansvar for at skabe tryghed blandt befolkningen.
- Vi går på vejen mod
selvstændighed, og jeg føler, at vi har brug for svar. Vi er utrygge ved, hvad
der sker, hvis vi bliver selvstændige i morgen. Hvor kommer pengene fra?
Hvordan vil politikerne håndtere vores land? Hvordan kommer uddannelse til at
se ud? Hvad med vores kultur? Det er svar, vi har brug for i de her tider,
siger hun.
Ifølge GUX-eleverne er det de fire vigtigste
emner, der blev valgt til valgdebatten. Det er områder og spørgsmål, som Nivi
Møller Hansen reflekterer over i sin hverdag – især i den nuværende situation
med valg, selvstændighedsspørgsmål og udenlandsk interesse fra stormagter.
- Det er de vigtigste emner og
problemer, vi har i Grønland. Det er nogle emner, jeg tænker over i mit liv,
specielt i den her situation med Trump og USA. For hvad kommer der til at ske,
når vi bliver selvstændige? Jeg kan også komme til at overtænke, når vi har om
sådan nogle emner i samfundsfag, og man har brug for viden om dem og verden
generelt, siger Nivi Møller Hansen.
Lunken bedømmelse
GUX-elev Maalia Rasmussen Skifte på 16 år
agerede moderator og styrede debatten samt politikerne med fast hånd.
Afslutningsvis fik de fem partier ét minut hver til at overbevise de unge
vælgere om, hvorfor netop deres stemme skulle sættes på dem.
Nivi Møller Hansen vurderer politikernes
indsats ved debatten som lunken.
- Jeg føler ikke, at de kom med
konkrete svar. Det var lidt overfladisk. De snakkede ret meget om, hvad der var
sket i fortiden, men der manglede nogle strategier eller konkrete løsninger for
fremtiden.
Hun mener, at politikerne bærer et stort
ansvar for at inddrage borgerne i politiske beslutninger og tanker – især når man
ved, hvordan Trump kan træffe hurtige valg.
- Det kan være bekymrende, når der
bliver snakket om Grønlands sjældne jordarter og militærbaser uden om Grønland.
Der synes jeg nogle gange, at vores politikere ikke melder klart ud om, hvordan
de vil løse konflikter, siger Nivi Møller Hansen.
Forholdet til Danmark
Den usikre fremtid i Grønland er et stort emne
blandt de gymnasiestuderende, vurderer Nivi Møller Hansen.
- Vi havde om Amerika i Grønland som
forløb, og vi har fået mere viden om det, der er sket mellem Grønland og
Amerika. Vi har lavet opgaver om, hvad vi måske kan gøre i fremtiden – for
eksempel med free association med Amerika eller andre lande.
Selvom fokus lige nu er på USA og Trumps
gentagne udmeldinger om amerikansk kontrol over Grønland, fylder spørgsmålet om
det fremtidige forhold til Danmark også for Nivi Møller Hansen.
- Det er spændende, hvordan
forholdet til Danmark kommer til at se ud. Der er mange ting, vi har tænkt
over, efter Trump har meldt ud, at han vil overtage Grønland. For er han klar
til at samarbejde, eller vil han tage egoistiske valg?
- Eller kommer det til at være som
dengang, Danmark koloniserede os, og at der bare kommer nye stormagter og
overtager vores land og befolkning? Vil vi miste vores kultur igen, spørger
hun.
Der er valg til Inatsisartut den 11. marts
samt kommunal-, bygdebestyrelses- og menighedsrepræsentationsvalg den 1. april.
