Forsoningsproces vil koste flere millioner

Forsoningskommissionen fremlagde fredag sin rapport og overdrog den til Naalakkersuisut.

Nu er det op til politikerne at diskutere, hvilke ideer der skal have gang på jord. Selv om Forsoningskommissionens arbejde er slut, er forsoningsprocessen det ikke, hvis man skal følge de anbefalinger og ideer, som kommissionen er kommet med.

Kommissionens arbejde gennem de seneste tre og et halvt år har kostet samfundet knap 10 millioner kroner, men det beløb rækker næppe, hvis kommissionens anbefalinger og ideer bliver fulgt og vedtaget af politikerne.

Kommissionen har ikke foretaget nogen vurdering af, hvad det vil koste at gennemføre de forskellige initiativer. Det overlader medlemmerne af kommissionen til politikerne at finde ud af.

Her er listen over nye omkostningskrævende tiltag, som et idekatalog lægger op til:

• Digitalt arkiv. KNR’s store arkiv skal digitaliseres, så det historiske materiale bliver tilgængelig for alle via internettet og landets museer. Det skal ske via en ekstrabevilling
• Grønlandsk kalender med grønlandske mærkedage. En kalender, der afspejler samfundet med nationaldag, ørredfangst, rensdyrjagt, mørketider, Juulliaraq (lille jul) den 24. december og så videre.
• Registrering af børn, der blev sendt til Danmark. Et overblik over hvem, hvorfor og hvor længe de blev der og hvordan selve assimilationsprocessen foregik, mens de var i Danmark, samt hvordan det er gået dem siden hen, både dem, der blev i Danmark, og dem, der kom hjem til Grønland.
• Danificeringen skal undersøges. Hvordan den foregik i Grønland og om den stadig pågår. Desuden en sammenligning med andre lande.

Her er listen over nye omkostningskrævende tiltag, som anbefalingerne lægger op til:

• Grønlands egen historie skal skrives : ”Grønlands historie - set med vores egne øjne”. Den skal inddrage de lokalhistoriske arkiver og formidles videre på en spændende og engagerende måde i nærmiljøet, skoler, nationale medier og sociale medier.
• Videnscenter for historie og forsoning skal placeres på Ilimmarfik, Grønlands Universitet. Det grønlandske ordforråd om den koloniale arv skal udvides med nye begreber.
• Forsoningsfond skal udvikle teorier og behandlingsmetoder, der kan være med til en ”healing” af folket. Fonden skal støtte forskning og konkrete initiativer.
• Etisk råd skal oprettes og blandet andet have ansvar for at udarbejde et fælles nationalt værdisæt. Desuden ansvaret for at forholde sig til de etiske problemstillinger, der opstår i samfundet, også under udarbejdelse af udkast til nye love og bekendtgørelser.

Derud og anbefales en række initiativer, der har med udbredelsen af det grønlandske sprog at gøre.