FISKERI
Forsøgsfiskeri efter stenbider i Østgrønland
Østgrønland er stort set uudforsket område, når det gælder fiskerressourcer, især indenskærs. Traditionelt er det primære erhverv fangst, men igennem de seneste årtier er der tiltagende udvikling på fiskeriområdet. Nu har Naalakkersuisut åbnet op for forsøgsfiskeri i Østgrønland efter stenbidere og uden kvoteloft resten af året.
Foto: Naalakkersuisut
Forsøgsfiskeriet efter
stenbidere er blevet oprettet som et resultat af arbejdet med fiskeriseminaret
i Tasiilaq i april 2024.
Forsøgsfiskeriet er oprettet
uden øvre kvoteloft i hele Østgrønland i kystnære områder – ud til tre sømil ud
fra basislinjen. Forsøgsfiskeriet er gældende fra den 29. maj 2024 til udgangen
af året (31. december 2024).
I forsøgsfiskeriet er det kun
tilladt at benytte garn og fiskeriet er 100 procent indhandlingspligtigt. For
forsøgsfiskeriet er gældende lovgivning for kommercielt fiskeri gældende
(heriblandt maskestørrelsen for garn til stenbidere, bifangst regler,
indhandlingsdata m.m.).
Departementet for fiskeri og fangst oplyser, at der er blevet sendt udstyr til forsøgsfiskeriet.
Hvis storisen driller i år
AC-fuldmægtig i fiskeriafdelingen hos departementet for fiskeri og fangst, John Biilmann, som står for forberedelser og realisering af forsøgsfiskeriet fortæller overfor Sermitsiaq, at der er borgere fra Sermiligaaq og Kuummiut, der konkret er igang med at forberede sig til forsøgsfiskeriet:
- Men der er en udfordring, nemlig storisen. Den er til stede og det er kun naturen der bestemmer hvilke betingelser der vil være for deltagerne af forsøgsfiskeriet. Hvis det bliver umuligt at fiske efter stenbidere i år, vil vi arbejde for at forsøgsfiskeriet kan fortsættes i 2025.
Glæde hos Grønlands Naturinstitut
Afdelingschef for fiske og skaldyr i Grønlands Naturinstitut, Helle Siegstad er glad for, at der er igangsat forsøgsfiskeri efter stenbidere på Østkysten:
- Vi ved, fisken er der, men det er stort set det eneste vi kan konstatere på nuværende tidspunkt. Vi ser derfor frem til at modtage indhandlingsrapporter og logbøger der kommer fra netop forsøgsfiskeriet efter stenbidere på Østkysten.
Naturinstituttet har i den anledning bedt om indsendelse af nogle informationer som kommer til at fremgå af en
informationsblanket som bliver fremsendt med licens til dem, der gerne vil deltage i forsøgsfiskeriet.
Blandt andet vil det vides mere om formodet fiskepladser og befisket fiskepladser for stenbidere i
Østgrønland omkring Tasiilaq. Denne information bliver ikke videreformidlet og
er kun til at øge intern forståelse af stenbiderfiskeriet for Departementet for
Fiskeri og Fangst samt Grønlands Naturinstitut.
Yderligere informationer om forsøgsfiskeriet, ansøgningsblanket samt hvilke betingelser der er for at deltage i forsøgsfiskeriet kan findes hos SULLISSIVIK.