Forskere er tættere på at knække koden bag grønlandshajens ekstreme levetid

Grønlandshajen er et fascinerende dyr; hvor mange andre hajarter sjældent når 70 år, kan den blive i omegnen af 400 år.

Dermed er grønlandshajen også planetens ældste hvirveldyr, altså den ældste blandt alle Jordens fisk, fugle, krybdyr, amfibier og pattedyr. Nu mener forskere bag et nyt studie, at vi har taget et vigtigt skridt til bedre at forstå, hvad der ligger bag dens ekstremt lange levetid. Det skriver Videnskab.dk.

I studiet, der er udgivet som preprint i bioRxiv, har forskere fra blandt andet Københavns Universitet nemlig for første gang kortlagt grønlandshajens genom.

»Vores studie åbner porten for en bedre forståelse af hajens vækst, dens langsomme stofskifte, dens hjertefunktion og andre faktorer, der kan bidrage til dens lange liv,« siger Steve Hoffmann, der er en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk.

»Studiet er rigtig spændende,« mener aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen, der ikke har været involveret i studiet, men som har læst det for Videnskab.dk

»Vi ved ikke, hvorfor grønlandshajen lever så længe, som den gør, og hvorfor skellet er så stort sammenlignet med andre hajer – og alle andre arter for den sags skyld. Derfor er det spændende, at de nu har sekventeret hajens DNA, da svaret må ligge gemt der.«

Det skal dog tilføjes, at studiet endnu ikke er fagfællebedømt, hvilket betyder, at resultaterne endnu mangler at blive gennemgået og godkendt af andre forskere i feltet.

Styrker gener, der reparerer DNA

Efter at have kortlagt grønlandshajens genom hæftede forskerne bag studiet sig blandt andet ved, at en stor del hajens DNA består af såkaldt ‘springende’ gener

Kort fortalt kan springende gener indsætte sig i andre dele af genomet og kopiere sig selv.

Hos andre dyr, herunder mennesker, kan disse springende gener være problematiske. Når de kopierer sig selv og indsætter sig nye steder i genomet, kan de forstyrre vigtige gener, hvilket kan give skader, som leder til sygdomme eller udviklingsforstyrrelser.

Men i tilfældet med grønlandshajen ser det ud til, at disse springende gener kan have spillet en fordelagtig rolle. Forskerne tror nemlig, at de springene gener har gjort det samlede genom mere robust ved at styrke de gener, der er involveret i reparation af DNA.

Og fordi reparation af DNA er afgørende for at modvirke aldring, tyder det altså på, at de springende gener sandsynligvis er medvirkende til dens ekstreme levetid.

Springende gener kan fungere som skjold

Morten Scheibye-Knudsen fremhæver netop den store mængde af springende gener som den mest spændende opdagelse i studiet.

Han forklarer, at alle levende organismer oplever små skader i deres DNA hver dag, og hvis disse skader rammer vigtige gener, kan de føre til sygdomme eller aldersrelaterede problemer.

»Men hos grønlandshajen kan det være, at skaderne oftere rammer de springende gener, som ikke har en kritisk funktion, i stedet for at skade de vigtige dele af genomet,« fortæller han og fortsætter:

»Dette kunne være en af årsagerne til, at hajen kan leve så længe – skaderne påvirker sjældnere de gener, der er afgørende for dens sundhed.«

Kun begyndelsen

Steve Hoffmann understreger, at dette studie kun er begyndelsen på mange flere undersøgelser af grønlandshajens genom – og selvom vi endnu ikke har en konkret forklaring på dens ekstremt lange levetid, har vi taget et vigtigt skridt mod at forstå de genetiske mekanismer, der kan være involveret.

Men selvom vi nu er klogere på det langtidslevende dyr, er vi nok desværre et godt stykke fra at finde opskriften på 400 gamle menneskeliv, tilføjer Morten Scheibye-Knudsen:

»Det er nok stadig science fiction – vi har ikke formået at fordoble levetiden hos mus endnu, så at firedoble den hos mennesker ligger langt ude i fremtiden,« siger han til Videnskab.dk.