Forskere: Danmark må vænne sig til at Grønland har egen forsvarspolitik

Arktisk Kapacitetspakke bruges i en ny analyse som et skoleeksempel på uholdbar håndtering af forsvars- og sikkerhedspolitik i rigsfællesskabet.

Pakken blev præsenteret af danske folketingspolitikere i februar 2021 og rummer for 1,5 milliarder kroner investeringer i Forsvaret på Færøerne og i Grønland.

I en analysen fremhæver de to forskere Sara Olsvig (Ilisimatusarfik) og Ulrik Pram Gad (DIIS) tilblivelsen af kapicitetspakken og ikke mindst det efterfølgende kaotiske forløb, hvor Naalakkersuisut undsagde centrale dele af pakkens indhold i foråret.

De to peger på flere problematikker.

Herunder at både Lagtinget og Inatsisartut kort efter, at seks danske politikere havde præsenteret pakken, meldte ud, at de to parlamenter ikke i tilstrækkelig grad har været inddraget i tilblivelsen af pakken.

Tilslutning skal sikres tidligere

- Efter nyvalg til Inatsisartut i april 2021 gjorde den nye grønlandske regering, Naalakkersuisut, det klart, at pakkens indhold skal gennem en grønlandsk granskning, inden man eventuelt tilslutter sig, skriver forskerne videre.

Selvom forsvars- og sikkerhedspolitik formelt er dansk ansvarsområde, så kan de beslutninger, som Folketinget træffer, ikke føres ud i livet på Færøerne og i Grønland, uden de to rigsdeles accept.

- Forløbet om kapacitetspakken viser, at hvis forligenes holdbarhed også skal udstrækkes over Nordatlanten, må tilslutningen fra Grønland og Færøerne sikres tidligere – og inddragelsen gøres dybere, konkluderer de to forskere og fortsætter:

- Regeringen har over en årrække drøftet forskellige af de elementer, der endte med at optræde i kapacitetspakken, med skiftende Naalakkersuisut. Men dels forekommer inddragelsen ad hoc, og dels er beslutningsprocessen hverken transparent eller forpligtende i forhold til Inatsisartut.

Et problem for troværdigheden

Med hensyn til Grønlands rolle peger forskerne på, at Naalakkersuisut ikke er juridisk forpligtet til at inddrage Inatsisartut på samme måde, som den danske regering er forpligtet overfor Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

- Det er ikke bare et demokratisk problem i Grønland. Forløbet om kapacitetspakken har vist, at det også er et problem for holdbarheden af danske forsvarspolitiske beslutninger. I næste led kan det blive et problem for både Grønlands og Danmarks troværdighed som alliancepartnere, hvis man ikke kan levere holdbare bidrag til det fælles forsvar, skriver forskerne.

De vurderer, at uklarheden i sidste ende kan bidrage til øget sikkerhedspolitisk spænding i Arktis.

Forskerne har i forbindelse med analysen sammenfattet følgende anbefalinger:

• Grønland bør udvikle udenrigspolitiske strategier, der tager stilling til de dilemmaer, der følger af stormagternes fornyede interesse for Grønland og Arktis.
• Danmark må vænne sig til, at Grønland har egne overvejelser, interesser og positioner i forsvarsog sikkerhedspolitik.
• Danske forsvarsforlig bør bygge på en reel, ligeværdig og respektfuld inddragelse af Naalakkersuisut og Inatsisartut.
• Inatsisartut og Naalakkersuisut bør opbygge viden og kapacitet om sikkerheds- og forsvarspolitik.