Forsker om USA: – Grønland har kommunikeret klart
I USA’s præsidents Donald Trumps tale om ønsket om øget kontrol over Grønland har de grønlandske politikere været klare i deres afvisning: “Grønland er ikke til salg". Men er det nok blot at gentage denne besked, eller bør man gå mere aktivt ind i debatten om forsvarsrelationer og stormagtsinteresser i Arktis?
Jeppe Strandsbjerg, lektor og
forsker på Ilisimatusarfik.
Privatfoto
Er det nok at gentage budskabet om at Grønland ikke er til salg, når USA's præsident Donald Trump gang på gang påpeger at USA nok skal få kontrol over landet, eller skal der flere midler til at skærpe budskabet?
Sermitsiaq
har talt med en lektor ved Ilisimatusarfik i Afdeling for Arktisk
Samfundsvidenskab & Økonomi for at belyse spørgsmålet.
Lektoren
mener, at de grønlandske politikere har kommunikeret klart både internt og i
internationale medier. Han påpeger dog, om deres strategi er god nok, afhænger
af modtageren:
- Dem kan man ikke styre, siger han.
- Når amerikanerne hører om grønlandsk selvstændighed, tænker mange straks, at USA vil skulle træde ind og tage et større ansvar for forsvaret af Grønland med alt hvad det indebærer. Spørgsmålet er, om man tror, at det kan forhandles på en måde der tilgodeser Grønland, eller om USA uundgåeligt vil søge mere indflydelse for egen vinding, som den USA-skeptiske fløj frygter, siger han
Det
stiller Grønland over for et dilemma:
Skal man adressere forsvarsrelationen
mere direkte og tage stilling til, om samarbejdet fortsat skal være med
Danmark? En sådan tilgang kan dog let misforstås som en svækkelse af ønsket om
statsdannelse.
Forsvarssamarbejdet
mellem Danmark og Grønland blev senest konkretiseret i Delforlig 1, som blev
indgået i januar.
- Det viser, at forsvarsrelationerne allerede er under
udvikling, og at Grønland aktivt deltager i forhandlinger om sin sikkerhed,
mener Jeppe Strandbjerg.