Forsker om synet på hvalfangst: “To verdener der aldrig mødes”

Der er forsvindende små chancer for, at afstanden mellem tilhængere og modstandere af hvalfangst nogensinde mindskes. Det vurderer den japanske forsker Minori Takahashi, der er lektor ved Hokkai-Gakuen University i Japan og gæsteforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), i et såkaldt policy brief, en kort forskningsartikel, publiceret på diis.dk i september.

Hvalfangst i Japan anno 2024: Fotoet her er fra 1. august 2024, der viser en død finhval, verdens næststørste dyr efter blåhvalen. Den afbildede finhval blev fanget af den japanske besætning fra “Kangei Maru,” et 9.300 tons stort hvalfangerskib. Efter partering af hvalen, blev kødet frosset ned i containere ombord inden det røg ud til japanske forbrugere.
Offentliggjort

Forsker Takahashi anfører, at i det omfang man rundt om i verden bekymrer sig om fangsten af de store havpattedyr, er der i det meste af den vestlige verden, og særligt EU, en opfattelse af, at forvaltning af hvaler er lig med miljøbevarelse og dyrs rettigheder. Heroverfor står lande som Grønland, Japan, Norge og Færøerne med synspunktet om, at forvaltning betyder en bæredygtig udnyttelse. Grønland fanger som bekendt sine hvaler på en fastsat, flerårlig kvote for traditionel fangst (ASW – Aboriginal Subsistence Whaling), der er godkendt af IWC.

I forbindelse med sagen om Japans udleveringskrav af aktivisten Paul Watson beskriver Minori Takahashi i sit policy brief forskellige aspekter ved Japans nuværende, kommercielle hvalfangst.

Forsker Takahashi anfører, at i det omfang man rundt om i verden bekymrer sig om fangsten af de store havpattedyr, er der i det meste af den vestlige verden, og særligt EU, en opfattelse af, at forvaltning af hvaler er lig med miljøbevarelse og dyrs rettigheder. Heroverfor står lande som Grønland, Japan, Norge og Færøerne med synspunktet om, at forvaltning betyder en bæredygtig udnyttelse. Grønland fanger som bekendt sine hvaler på en fastsat, flerårlig kvote for traditionel fangst (ASW – Aboriginal Subsistence Whaling), der er godkendt af IWC.

I forbindelse med sagen om Japans udleveringskrav af aktivisten Paul Watson beskriver Minori Takahashi i sit policy brief forskellige aspekter ved Japans nuværende, kommercielle hvalfangst.

Gæsteforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Minori Takahashi.

Forskeren anfører blandt andet, at Japan i 2019 meldte sig ud af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) for at genoptage hvalfangsten, som i årene forinden foregik under tilladelse af videnskabelig forskning. At Japan forlod IWC skyldtes flere årsager, herunder en afgørelse fra FNs Internationale Domstol i Haag i 2014, der fastslog, at den japanske måde at drive videnskabelig forskning på ikke levede op til kriterierne for den type forskning, når det gjaldt hvalfangst.

Dalende efterspørgsel

Ifølge de japanske myndigheder er hvalfangsten nødvendig af kulturhistoriske samt forskningsmæssige årsager.

Men der er “ingen konsensus om hverken de videnskabelige behov eller om den aktuelle hvalfangstpraksis reelt har sine rødder i japansk kultur,” skriver Minori Takahashi.

Japans udleveringskrav af Paul Watson handler som bekendt om en aktion tilbage i 2010, hvor Watson og folk fra hans organisation Sea Shepherd kom i karambolage med et japansk hvalfangerskib. Kritikken af og modstanden mod Watsons aktivisme tilbage i 2010 stammer dog primært fra konservative dele af det japanske samfund, ikke fra den brede offentlighed, ifølge forskeren.

Minori Takahashi fremhæver, at japanernes forbrug af hvalkød har været dalende siden 1980’erne og er nu nede på omkring en procent af, hvad det var i 1960’erne, hvor forbruget var på sit højeste.

Ikke desto mindre hævede Japan i maj i år sin hvalkvote og tilføjede finhvaler på listen over tilladte fangstdyr, der i forvejen omfatter arterne sejhval, vågehval og brydeshval. Også i år blev landets nyeste hvalfangerskib Kangei Maru søsat. Det er 9.300 tons tungt og har kostet 330 millioner kroner at bygge.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS