Forsker om folkeskolen: Gør op med vanetænkning

Landets folkeskoler er en grundpille i uddannelsessystemet og fundamentale for børns læring og fremtid. 

Kommunerne har ansvaret for folkeskolerne, og i anledning af kommunalvalget har Sermitsiaq spurgt en forsker, hvad han ser som de væsentligste udfordringer for den grønlandske folkeskole.

Lars Demant-Poort er lektor ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik, og han kommer med tre råd til de politikere, som snart skal indtage de fem kommunalbestyrelser rundt om i landet:

• Sats på bedre forhold og pædagogisk udvikling for børnene i daginstitutionerne.
• Udnyt den fleksible skolelov til at skabe en bedre skoledag for børnene, hvor fokus er, at alle skal have lært at læse og skrive inden for de første år i skolen.
• Skab bedre faglige fællesskaber for landets lærere, så lærerne får de bedste muligheder for at udføre en mere inspirerende undervisning med en bedre skoledag og bedre resultater til følge.

De første tre år er de vigtigste

Lars Demant-Poort slår fast, at de udfordringer, som samfundet står overfor i forhold til uddannelse, kan ikke løses inden for en valgperiode på fire år. 

- Det er et langt sejt træk. Der er ikke noget quickfix i uddannelsessektoren, slet ikke i Grønland, lyder vurderingen, men der er altså noget at tage fat i for politikerne.

Lars Demant-Poort nævner som det første daginstitutionsområdet, som kommunerne også har ansvar for at drive. Det er et område, der ifølge forskeren har været underprioriteret i årevis.

- Det gør, at de børn der skal gå videre i skolesystemet, ofte ikke har haft en tilstrækkelig pædagogisk hverdag i vuggestue og børnehave.

- Og vi ved fra forskningen, at de første to til tre år er de vigtigste år i et hvert menneskes liv., siger Lars Demant-Poort, der også efterlyser en større anerkendelse af hvilken betydning daginstitutionerne har for, at skoleområdet kan lykkes.

Skrot vanetænkning og lav en bedre skoledag

Derudover råder forskeren til at skrotte vanetænkning og i lang højere grad udnytte de muligheder, der rent faktisk er i lovgivningen.

Han forklarer, at i mange andre lande, som eksempelvis Norge og Danmark, er der fastsat timetal til hvert fag på hver årgang. Det er der ikke i Grønland.

 Skolerne kan altså selv prioritere, hvilke fag der skal have mest opmærksomhed ud fra hvilke behov børnene har. Det sker bare sjældent i dag:

- De fleste skoler kører ud fra devisen; Vi gør det, vi plejer at gøre. Det vil sige, det er samme prioritering af fagene år efter år, uanset at eleverne har brug for noget andet, siger han og uddyber:

- Når man kigger på, hvor mange fag et barn i for eksempel trin 1 (første anden tredje klasse) skal have i løbet af en uge, så kunne man fristes til at sige, at de skal for meget forskelligt.

- Det er ikke usædvanligt, at børn her møder 13 eller 14 faglige skift i løbet af en uge, hvilket gør det vanskeligt få et dybere fagligt fokus.

Lær børnene at læse, skrive og regne

Lars Demant-Poort opsummerer, at en af de helt store fordele ved skoleloven er, at skolerne og skolebestyrelserne selv kan definere rammerne for elevernes undervisning, eksempelvis ved at give børnene mere og bedre undervisning i de i de grundlæggende kompetencer som læse, skrive og regne. 

Det vil også kunne åbne op for udvikling af en ny læseundervisning, der tager udgangspunkt i hvilke behov, der er på de enkelte skoler.

- Så vil man kunne prioritere, at nu bruger vi de første to år på, at alle børnene har lært at læse og skrive ved udgangen af anden klasse. Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det at kunne læse og skrive et redskab til alle andre fag.

- Men som det er nu, skal børnene de fleste steder igennem det hele på én gang fra første klasse, siger Lars Demant-Port. 

Giv lærerne nogle bedre fællesskaber

Det sidste råd, som forskeren kommer med, drejer sig om lærerne. 

De er i sagens natur helt centrale, og her taler Lars Demant-Poort for at skabe såkaldt bedre faglige fællesskaber - både af hensyn til børn, de faglige resultater og ikke mindst fastholdelse af lærerne:

- Vi har ikke lærere nok, så vi er inde i en ond cirkel, siger Lars Demant-Poort med hensyn til lærerne.

Han siger, at lærerne såvidt det overhovedet er muligt skal have lov til at udfolde deres faglighed i de linjefag i de er uddannet i til gavn for børnene. 

Som det er i dag isoleres lærerne ofte til at undervise på et enkelt af folkeskolens tre trin og underviser ofte i fag, de ikke er uddannet til at undervise i; også på større byskoler hvor der egentlig er mange fagligheder tilstede.