Forsker: Historien om de nordiske guder fortæller om stjernerne

Enkelte forskere er så småt begyndt at se historierne om vikingetidens guder i et nyt lys.

For måske skal de ikke bare tolkes som mytiske figurer. Måske skal de forstås helt bogstaveligt, som nogle vi kan se, når vi kigger op på nattehimlen.

Det fortalte Gísli Sigurðsson, der er professor i sagnforskning ved The Árni Magnússon Institute i Island, da der var vikingekonference på Nationalmuseet i København for nylig. Det skriver Videnskab.dk.

Historien var nedskrevet på himlen
For cirka 800 år siden udkom en bog, ved navn Snorris Edda, opkaldt efter dens forfatter, den islandske høvding og digter – Snorri Sturluson.

Læs mere på Videnskab.dk: Galleri: Arktiske ’issukkerknalder’ vinder international konkurrence

I bogen fortæller han historien om den svenske konge Gylfis forhekselse.

Men Gísli Sigurðsson mener, at historien om Gylfi i virkeligheden forsøger at forklare stjernerne og planeternes bevægelser på himlen ved hjælp af historier og billeder, som man kan se, når man kigger op.

- Hvordan skulle man holde den her viden levende fra mund til mund? Jeg foreslår, at den har været nedskrevet på himlen. Himlen er et visuelt redskab, der hjælper hukommelsen. For at huske bedre tilføjer vi fysiske strukturer, som noget vi kan se eller rekonstruere i vores bevidsthed.«

Yggdrasil var Mælkevejen
Et eksempel på en sådan fysisk struktur kunne være verdenstræet Yggdrasil.

Ifølge Gísli Sigurðsson er verdenstræet Yggdrasil det samme, som det vi kalder Mælkevejen – en teori som første gang blev foreslået af en islandsk læge, Björn Jónsson, i bogen Star Myths of the Vikings i 1994.

- Vi kan være ret sikre på, at Mælkevejen er livstræet Yggdrasil. Teksten fortæller, at Yggdrasil er et stort træ på himlen, hvidt og transparent, som den hinde, der hedder skalhinden, og som ligger på indersiden af æggeskallen. Rundt om træet er der forskellige fænomener, såsom monsteret Nidhug, der gnaver på træets rødder, muligvis hvor stjernetegnet, vi kender som skorpionen i dyrekredsen, møder Mælkevejen, siger han.

Forsker: Interessant, men der mangler beviser
Professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Jens Peter Schjødt kender udmærket til Gísli Sigurðssons teori, men overordnet set er han ikke enig.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan spredte dræberbakterie sig over hele verden i løbet af 160 år

- Gísli Sigurðsson er absolut en dygtig forsker, men hans læsning af Eddaen er ikke noget, de fleste vil acceptere. Tolkninger vil altid være tolkninger, men jeg synes ikke, at det lyder sandsynligt, at stjernehimlen skulle ligge bag hele mytologien, siger han.

Alligevel finder han Gísli Sigurðssons synspunkt interessant, og der også dele af hans tolkning, som han er enig i.

- Det er helt klart, at der nævnes stjernebilleder. Der fortælles om Solen og Månen, og broen Bifrost er for eksempel et klart billede på regnbuen. Der, hvor, jeg synes, Gísli Sigurðsson går for langt, er, at han også mener, at steder, hvor himlen slet ikke nævnes, skal tolkes som astronomiske fænomener, siger Jens Peter Schjødt.

Andre artikler på Videnskab.dk

Er katte af fast eller flydende form?
Tilskuerlyden er med til at gøre fodbold i tv populært
Klimaforskere forklarer Game of Thrones’ vilde vejrfænomener