Forsker: Grønland vil måske gå efter formandsposten i Arktisk Råd

Flere medlemslande i Arktisk Råd har i samlet flok valgt at trække sig fra alt arbejde i Arktisk Råd i protest mod Ruslands invasion af Ukraine.

Netop Rusland har i øjeblikket formandskabet i Arktisk Råd og står dermed alene tilbage. Og det kan blive Grønlands mulighed for at få formandskabet i 2025-2027, vurderer forsker i international politik i Arktis, Marc Jacobsen, i et debatindlæg i Altinget.dk.

Utilfreds med rolle

- Noget tyder på, at Grønland endnu ikke er tilfreds med sin rolle i Arktisk Råd. Der er nemlig forlydender om, at man vil gå efter at blive delegationsleder og kræve, at titlen som arktisk ambassadør skal gives til en person af grønlandsk oprindelse – og at denne ideelt set skal have kontor i Nuuk og ikke, som nu, i København, skriver han.

I bestræbelserne på at blive førerhund i Rigsfællesskabets delegation i Arktisk Råd, kunne det være nærliggende for Grønland at se Færøerne som en tæt allieret, peger Marc Jacobsen på.

Bør prioriteres økonomisk

Men spørgsmålet er, om Grønlands Udenrigsdepartement kan løfte opgaven, påpeger forskeren:

- P.t. er der ansat 13 embedsmænd, inklusive studentermedhjælpere, i Udenrigsdepartementet i Nuuk, mens der er yderligere 10 ansatte i alt på Grønlands repræsentationer i Bruxelles, Washington D.C., Beijing, Reykjavik og København. Til sammenligning bruger Udenrigsministeriet i alt 27 årsværk på arktiske spørgsmål, hvoraf 18 har sin daglige gang i Kontoret for Arktis og Nordamerika.

Styrkeforholdet mellem de to er altså ganske ulige.

- Så hvis Grønland vil gøre alvor af sine ambitioner, så er det nødvendigt, at Naalakkersuisut også prioriterer udenrigsområdet økonomisk, så det store arbejdspres på Udenrigsdepartementet kan fordeles på flere skuldre, lyder det blandt andet fra Marc Jacobsen.