Forsker: Civil grønlandsk kystvagt bør overvejes
I forbindelse med forsvarsforhandlingerne bør det overvejes, om der skal laves en civil kystvagt i Grønland, lyder det fra en forsker.
- Mange andre lande har kystvagten som en særskilt civil organisation. Det er ikke nogen naturlov, at det er det danske forsvar, der med eller uden kanoner skal sejle rundt og udføre opgaven, siger Ulrik Pram Gad.
Pressefoto / DIIS
I dag varetages kystvagtfunktionen i Grønland af Forsvaret, men politikerne kan med fordel kigge på andre lande som Færøerne og Island, der begge har særskilte civile kystvagtorganisationer.
En civil grønlandsk kystvagt bør overvejes af flere årsager, lyder det fra seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Ulrik Pram Gad.
Forskeren peger i en kronik i Berlingske på, at dels har Grønland et ønske om på sigt at hjemtage kystvagtfunktionen og dels ønsker både Danmark og Grønland lavspænding i Arktis.
- Ikke en naturlov
En civil fremfor en militær kystvagt kan måske imødekomme begge ønsker:
- Mange andre lande har kystvagten som en særskilt civil organisation. Det er ikke nogen naturlov, at det er det danske forsvar, der med eller uden kanoner skal sejle rundt og udføre opgaven, siger Ulrik Pram Gad til Sermitsiaqs netavis.
En civil grønlandsk kystvagt skulle i så fald løse opgaver omkring SAR-operationer, søredning og fiskeriinspektion.
Forskeren henviser i den forbindelse også til, at Naleraq-politikeren Pele Broberg tidligere er kommet med et forslag om en grønlandsk kystvagt.
Forslaget blev på det tidspunkt modtaget med skepsis, men er i dag blandt Grønlands officielle ønsker, og det er langt fra umuligt at oprette en grønlandsk kystvagt, vurderer Ulrik Pram Gad:
- Hvis man kigger på de andre organisationer, som det daværende Hjemmestyre overtog fra Danmark, så startede man med at sætte et nyt skilt på døren, og så begyndte man bagefter at grønlandisere.
Muligheden er der nu
Forskeren siger, at det er nu, at tiltaget bør overvejes, fordi Forsvarets skibe, der opererer i Arktis, er en del af forsvarsforhandlingerne i Danmark i forhold til, hvornår og hvordan de efterhånden slidte skibe skal fornyes:
- Og der er et relativ etableret standpunkt i dele af det danske søværn, der går på, at de hellere burde bruge deres skibe til at fiske efter ubåde og være til gavn for amerikanerne og den slags end at løse civile kystvagtsopgaver, siger Ulrik Pram Gad.
Arbejdet kunne tage udgangspunkt i en sikkerhedspolitisk analyse, der skal belyse, om en civil kystvagt kan bidrage til afspænding, som både grønlandske og danske politikere har udtrykt ønske om.
Forskeren understreger, at han ikke er ekspert i militært udstyr, men budskabet er, at hvis der skete en opdeling med en civil kystvagt, så kunne de militære kapaciteter koncentrere sig om militære opgaver.
