Det seneste resultat af forhandlingerne mellem
Finansministeriet, medarbejder- og kompetence styrelsen og
centralorganisationerne om fornyelse af aftaler for statens tjenestemænd i
Grønland vækker forargelse og skuffelse blandt IMAKs medlemmer, der er
tjenestemandspensionister, som ikke er tilfredse med resultatet.
- Målet er at få samme løn for samme
uddannelse, samme ansvar og arbejde inden for rigsfællesskabet, siger
tjenestemandspensionisten og tidligere folkeskolelærer, skoleinspektør og
skoledirektør William Kriegel, der på vegne af IMAK står bag undersøgelsen af
vilkårene for tjenestemandspensionister i Grønland og i Danmark.
Det seneste resultat af forhandlingerne mellem
Finansministeriet, medarbejder- og kompetence styrelsen og
centralorganisationerne om fornyelse af aftaler for statens tjenestemænd i
Grønland vækker forargelse og skuffelse blandt IMAKs medlemmer, der er
tjenestemandspensionister, som ikke er tilfredse med resultatet.
- Målet er at få samme løn for samme
uddannelse, samme ansvar og arbejde inden for rigsfællesskabet, siger
tjenestemandspensionisten og tidligere folkeskolelærer, skoleinspektør og
skoledirektør William Kriegel, der på vegne af IMAK står bag undersøgelsen af
vilkårene for tjenestemandspensionister i Grønland og i Danmark.
Han har sammen med 23 andre
tjenestemandspensionister sendt et åbent brev til danske folketingsmedlemmer og
naalakkersuisut, som en reaktion på aftalen om forhøjelser, som de kritiserer
for at være for lave, og kan kaldes som en hold kæft-bolsje.
“De grønlandske tjenestemandspensionister
nedgøres og hånes af de danske centralorganisationer og den danske stat. De
grønlandske tjenestemandspensionister har ikke fået deres
tjenestemandspensioner reguleret i de seneste fem år”, lyder det i kritikken i
brevet.
- Vi kan forvente en fortsat flytning af grønlandske
tjenestemandspensionister til Danmark, siger William Kriegel
Stor
forskel
Ved aftalen per 1. april 2024 er pensionerne
forhøjet med 6,837 procent, som gælder frem til 1. april 2025. Der er ikke sket
forhøjelser de seneste fem år.
- Det er nedslående, frustrerende og
lige til at græde over. Hvordan kan staten behandle os sådan? spørger 24
tjenestemandspensionister i det åbne brev, hvor de også sammenligner med de
danske tjenestemandspensionister, som i selvsamme periode har fået forhøjet
deres pensioner med 5,94 procenter for en etårig periode fra 1. april 2024 til
1. april 2025.
Siden 2020 er de danske tjenestemandspensioner
blevet forhøjet med 11,3150 procent. Og forskellen bliver større, når der
beregnes fra 1. april 2018 frem til 1. april 2024, hvor der er sket en
forhøjelse på 14,8067 procent.
- Gabet mellem
tjenestemandspensioner i Danmark og Grønland bliver større, siger William
Kriegel, der sammen med sin kone har valgt at blive boende i Grønland, fordi de
har familie med børn og børnebørn.
For et par, som har arbejdet i 37 år som
overlærere i folkeskolen, kan en flytning til Danmark betyde en større
udbetaling af tjenestemandspensioner på op til 80.000 kroner ekstra om året for
den enkelte pensionist, og for par på omkring 160.000 kroner ekstra om
året.
- Vores generation, som vi har arbejdet med i
folkeskolerne, og som har været ansat som tjenestemænd og dermed får
tjenestemandspensioner, vælger langt de fleste af dem at flytte Danmark. Det er
ærgerligt, og dyrt for den enkelte. Det sker også at nogle vælger at flytte
tilbage igen, fordi de har hjemve, men det er et tab for samfundet, når
pensionister vælger at flytte, siger William Kriegel.
Beslutningstagerne
og forhandlerne er langt væk
Lærernes Centralorganisation (LC) har sammen
med andre centralorganisationer (CFU) forhandlings- og aftaleretten for statens
ansatte i Grønland, og tjenestemandspensionister har en lang vej til at påvirke
forhandlingspartner og staten, herunder folketingsmedlemmer, i ønsket om at få
udlignet forskellen.
- Der er flere skridt, som skal
tages, vi skal påvirke centralorganisationen, og vi har brug for handling fra
politikere i Folketinget, og ikke mindste de grønlandske politikere, siger
William Kriegel, der blandt andet peger på muligheden for at
tjenestemandspensionister i Grønland kan opnå en u65 tillæg, som i Danmark, som
vil udjævne forskellen enormt.
Hos centralorganisationen, som har
forhandlingsretten, peger de på staten som ansvarlig i forhold til regulering
af tjenestemandspensionerne.
- Det vil sige, at det er staten,
der ensidigt fastlægger reguleringen af tjenestemandspensionerne. Og det er
Folketinget, der har ansvaret for vilkårene for tjenestemandspensionister, der
har været ansat af staten i Grønland, skriver vicesekretariatschefen i
centralorganisationer Tine Holst til Sermitsiaq, kort efter fornyelsen af
aftaler for statens tjenestemænd i Grønland.
Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit,
Aaja Chemnitz, har kæmpet for at få udlignet tjenestemandspensionerne.
- Jeg har kæmpet og kæmper stadig
for at tjenestemandspension udlignes, så man ikke økonomisk opfordrer folk til
at rejse fra Grønland, siger hun.
I Nordatlantpuljen i 2020 og frem til udgangen
af 2023 fik Inuit Ataqatigiit sammen med Siumut afsat midler til et
midlertidigt løft af politi- og anstaltsbetjentenes løn. Dette var i form af et
udligningstillæg og for at løse massive rekrutterings- og fastholdelses
udfordringer hos Politiet og Kriminalforsorgen.
- Efterfølgende har jeg fået lovning på, at
statens ansatte i Grønland fra 2026 får samme løn som statens ansatte i
Danmark. Puljen er midlertidig og er ikke del af overenskomstforhandlingerne.
Det har altid været formålet at der skulle forhandles en ny overenskomst
igennem mellem staten og centralorganisationen, som mere grundlæggende skulle
udligne forskellene, siger Aaja Chemnitz, og at naalakkersuisut må gøre noget
for at rette op på forskellen.
- En bekendtgørelse under Naalakkersuisut om
tjenestemandspension kan også ændres, så man ikke får mere i
tjenestemandspension ved at flytte fra Grønland til Danmark. I dag får nogle
dobbelt så meget i tjenestemandspension ved at flytte fra Grønland til Danmark.
Det er absurd, siger Aaja Chemnitz.
- Med aftalen i 2026 bør der være samme løn
for samme indsats for statens ansatte ud fra opgaver og uddannelse. Er det på
samme niveau, så er målet lige løn. Det skal også afspejles i
tjenestemandspensionen, siger Aaja Chemnitz.