Det er et år siden tidszonen blev ændret, og formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede har lagt mærke til forskellige reaktioner fra borgerne siden tidsændringen.
– Der er nogle, der er imod, men der er også nogle der er for. Det er blevet diskuteret meget, og det er forståeligt, da uret spiller en vigtig rolle i vores dagligdag, siger Múte B. Egede.
Det er et år siden tidszonen blev ændret, og formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede har lagt mærke til forskellige reaktioner fra borgerne siden tidsændringen.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
– Der er nogle, der er imod, men der er også nogle der er for. Det er blevet diskuteret meget, og det er forståeligt, da uret spiller en vigtig rolle i vores dagligdag, siger Múte B. Egede.
Han og den danske transportminister, Trine Bramsen, underskrev i maj 2022 en overdragelsesaftale om tidens bestemmelse, der betyder, at Grønland overtager ansvaret for tidsstyring.
Skal evalueres
Kritikken af tidszoneændringen har været meget tydeligt på de sociale medier. En af de fremtrædende kritikere er influencer Qupanuk Olsen, der har samlet underskrifter for at få den gamle tidszone tilbage. Qupanuk Olsen har videregivet underskrifterne, samt kommentarer fra befolkningen om at skifte tidszonen tilbage, til Naalakkersuisut og Inatsisartut.
– Vi har modtaget underskrifterne. Vi havde allerede fra Naalakkersuisut besluttet, at der skulle foretages en evaluering, før vi modtog underskrifterne, og derfor har vi også informeret underskriftindsamleren om dette. Vi har takket hende for hendes holdning og har informeret hende om, hvad naalakkersuisut vil gøre, siger Múte B. Egede.
Blandt kritikerne er Partii Naleraq, der kom med kritik, da spørgsmålet om tidens bestemmelse blev drøftet i Inatsisartut under efterårssamlingen 2022. Kritikken lyder på, at loven er blevet fremsat med fokus på økonomi og ikke på befolkningens sundhed, men dertil er formanden for Naalakkersuisut uenig.
– Det var ikke vores hensigt, vores udgangspunkt er høringen af loven, og hvad vi synes er godt. Derfor, ligesom vi gør med alle andre former for lovgivning, har der været en høring, der giver mulighed for at give udtryk for vores synspunkter om samfundsmæssige spørgsmål.
Med hensyn til sommertid i Grønland stillede Justus Hansen et paragraf 37 spørgsmål om en ensartet tid for hele Grønland, og siden da er Inatsisartutloven om tidens bestemmelse blevet til på baggrund af dette forslag. Nogle borgere mener dog, at sommer- og efterårstiden ikke er hensigtsmæssig for Grønland og kræver derfor, at tidsreguleringen afskaffes, men formanden for Naalakkersuisut vil vente på EU, da Inatsisartut har besluttet det.
I marts 2019 besluttede et flertal i EU-Parlamentet, at de enkelte EU-lande i 2020 selv skal beslutte, om sommer- og vintertiden skal afskaffes i 2021. Dette er endnu ikke sket, fordi ministerrådet ikke er enig med Europa-Parlamentet.
– Det er forståeligt, at sommer- og efterårstiden er genstand for en vis skepsis, og derfor skal vi også tage hensyn til de andre lande, når vi vurderer, om vi skal afskaffe den, da EU’s beslutning også skal være med i vores evaluering, siger Múte B. Egede.
Naalakkersuisut holdt møde den 27. marts om Selvstyrets bekendtgørelse om sommertid, og på mødet blev det blandt andet besluttet, at Formandens Departement kan foretage ændringer, og at beslutningerne vil senere evalueres.
