Formand om Trump-udmelding: Grønland er vores

Formand for Naalakkersuisut afviser, at diskutere ejerskab over Grønland med Trump. Grønland er vores, udtaler han.

– Vi er ikke til salg og vil aldrig komme til salg, siger Múte B. Egede. Arkivfoto.
Offentliggjort

I en besked på sit sociale medie Truth Social taler USA's kommende præsident Donald Trump om ejerskab og kontrol med Grønland, som han kalder altafgørende.

Formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede (IA) reagerer nu på udmeldingen i en skriftlig kommentar.

Han slår fast, at Grønland stadig ikke er til salg:

- Grønland er vores. Vi er ikke til salg og vil aldrig komme til salg. Vores årelange kamp for frihed skal vi ikke miste, skriver Múte B. Egede.

Han understreger, at Grønland er åben for samarbejde og handel:

- Dog skal vi fortsætte med at være åbne for samarbejde og handel med hele verden, især med vores naboer. Da alt samarbejde og handel ikke kan gå via Danmark. Al samarbejde med os skal tage udgangspunkt ved vores værdier. For vi skal til enhver tid ikke rafle om vores land – Kalaallit Nunaat, lyder reaktionen fra Múte B. Egede.

Powered by Labrador CMS