Foreningen Siunissaq nedlægges
Foreningen Siunissaq lukker efter fem år og giver ansvaret til aktiviteterne til Ilisimatusarfik. Det meddeler det midlertidige sekretariat under Siunissaq på vegne af den nu afgåede formand.
Foreningen Siunissaq er lukket fem år efter opstarten, og alle aktiviteterne er nu afleveret til Ilisimatusarfik, der får ansvaret for at foreningens opgaver.
- Siden 2016 har Siunissaq styrket børn og unges livsmestring i seks byer og bygder i Grønland – og dyrket deres tro på egne evner – samt deres lyst til at gribe fremtiden. Det er sket med workshops, der kombinerer psykosociale og kunstneriske aktiviteter og som afsluttes med et event for byen, oplyser Siunissaqs midlertidige sekretariat på vegne af den nu afgåede formand.
Selvom Siunissaq-projektet siden 2016 har arbejdet med flere aktiviteter for børn og unge, var det først i september 2021, at Siunissaq blev til en forening.
Her var planen at lave aftaler med flere skoler, Majoriaq og Ilisimatusarfik, så Siunissaq-metoden kunne blive en fast del af hverdagen for elever i folkeskoler og studerende i Majoriaq og Ilisimatusarfik.
Ilisimatusarfik overtager
Det er nu Ilisimatusarfiks opgave at udvikle Siuniaaq og føre aktiviteterne videre.
- Den 25. januar 2022 blev det besluttet, at aktiviteterne fremover forankres på Ilisimatusarfik, som vil drive Siunissaqs udvikling og aktiviteter videre. Hermed sikres forankring og drift, hvilket var formålet, og foreningen Siunissaq nedlægges, oplyses det.
Det var Nike Berthelsen, der blev formand, da Siunissaq blev til en forening. Han er nu departementschef i Departementet for Sundhed.