Medborgerhuset Illorput, der ligger i Nuuks bydel Nuussuaq,
er propfyldt med mennesker. De er alle kommet for at høre psykolog Niina
Isaksen holde foredrag om ADHD og autisme, der er arrangeret af Illorput.
Foredraget er en del af Illorputs arrangementsrække ”Unnuk Qaammaavik”, på
dansk ‘En informativ aften’.
Personalet sætter ekstra stole op, da der er ikke flere
tomme pladser tilbage. Folk fra kysten vil også være med, så foredraget bliver også
livestreamet på Facebook.
Jeg ankom ti minutter tidligt og føler mig lottoheldig, da
jeg finder en enkelt stol gemt væk i menneskeflokken.
Hvordan forstås vores krops- og sindsbygning? Hvorfor anses
ADHD og autisme som handicap? Og hvordan påvirker disse handicap os?
Folk ser spændte og klar ud, til at blive klogere på de
psykiatriske diagnoser.
- Jeg kommer fra Aasiaat og jeg er 33 år. Jeg har selv ADHD
og blev uddannet psykolog i 2017. Det, jeg skal fremlægge, kommer fra
videnskabelige undersøgelser og fra mine egne oplevelser, starter Niina Isaksen
sin foredrag.
Hun fortæller, at informationer om ADHD og autisme, der er
mere nuanceret, stadig er meget nye.
- Det var først omkring 2010, at man for alvor begyndte at
undersøge om piger med ADHD. Drengene har altid været udgangspunktet, forklarer
Niina Isaksen, der står foran en stor skærm.
Hendes sorte hjemmesko gør foredraget mere down-to-earth og
perspektiverende. Og hendes karismatiske stemme har charme og hun krydrer de
videnskabelige informationer med personlige oplevelser og små jokes. Det gør
aftenen mere hyggelig og man relaterer sig mere med hende.
Niina Isaksen gør klart, at hendes mål er at informere om
diagnoserne, og at vi som tilhørere skal tage, hvad vi vil og efterlade det, vi
ikke skal bruge til noget. Hun understreger, at hun IKKE vil komme ind på
medicin og pillernes eftervirkninger.
- Okay, godt så, tænker jeg og sætter mig til rette i min
stol med en kop varm kaffe i hånden.
”Dengang fandtes ADHD ikke”
- Nogle siger, at ADHD og autisme ikke fandtes i gamle dage.
At det i dag er blevet moderne at have en diagnose. Det er som om, at vi først
er begyndt at forstå, at der faktisk findes mennesker, der er forskellige i
deres hjerner. Måske følte rigtig mange mennesker sig misforstået i gamle dage
og følte at de ikke hørte til, fortæller Niina Isaksen.
Psykologen fortæller, at det er den moderne kapitalistiske
samfund, der gør ADHD til en handicap.
- For eksempel skal vi arbejde 8-16, vi skal tjene penge, vi
skal ikke holde pauser, vi har ikke tid til familien, den, der tjener de fleste
penge vinder. Det er det ’firkantede’ system, som rigtig mange af os lever
efter i dag. Hvis man ikke kan leve op til de kriterier, er man nærmest dømt
til at være handicappet, siger hun.
Niina Isaksen forklarer at man i gamle dage hjalp hinanden
og alle mennesker, uanset hvor meget eller hvor lidt ressourcedygtig, man var,
så havde man brug for hinanden.
Psykologen giver forskellige eksempler på at have en
diagnose, for at give folk muligheden for at se på folk med ADHD fra en anden
synsvinkel.
Niina Isaksen tager tvillinge-eksemplet, som hun har hørt om
fra en far til netop tvillinger. Han fortalte, at den ene tvilling var dygtig i
skolen, flittig og en haj til opgaver. Den anden bliver opfattet noget
anderledes. Han bliver betragtet som ’ikke særlig dygtig’ og er ikke god til
skoleopgaver. Til gengæld er han den bedste fanger. Han var otte år, da han
begyndte at sejle selv. Fra hvis øjne er han så ’ikke særlig dygtig’?
Psykologen giver forskellige synspunkter om at have ADHD. Og
det i en grad, så vi tilhørere smilende, oplever nogle aha-momenter.
Alt er ikke sort og hvidt
Nogle af kendetegnene om ADHD er opmærksomhedsforstyrrelser.
Eller er man bare god til at multitaske? Niina Isaksen sætter spørgsmålstegn ved
symptomet. Nogle af kendetegnene ved ADHD er også impulsiv adfærd.
- Hvad hvis der lige pludselig dukker en isbjørn op? Og jeg
impulsivt tager en harpun og dræber bjørnen? Eller hvis vi befinder os i et
hus, der brænder og jeg impulsivt redder flere mennesker fra branden? En
impulsiv adfærd kan have sine ulemper, men der kan helt sikkert også have sine
fordele, siger Niina Isaksen.
Et par, der sidder foran mig, kigger på hinanden og smiler.
- Folk med ADHD kan også fra en anden synsvinkel anses som:
Kreative, modige, fantasifulde og sensitive. De kan have en stor viden om
særlige emner, de interesserer sig for, og de kan også have en stor retfærdighedssans,
siger Niina Isaksen.
Hun bruger tit sig selv som eksempel. Hun påpeger, hun var
god til at skabe overblik, da hun arbejdede i et kriseberedskab. Men at hun på
ingen måder kan finde ud af at vaske op, gøre rent og er et rodemenneske.
Psykologen forklarer, at systemet ellers prøver at være
behjælpelig med dem, der har ADHD, men på en eller anden måde, ender de med at
blive betragtet som de ’dårlige’.
- Det er stigmatisering. ”Hun har ADHD og derfor er ikke
egnet til jobbet. Hun kommer altid for sent.” Kan man ikke prøve at finde ud
af, hvilke færdigheder man har og arbejde ud fra det? Man er ikke handicappet,
fordi man har ADHD, men måske har vi bare ikke lært hvordan vi kan bruge
diagnoserne som fordel, til gavn for både individet og samfundet, siger Niina
Isaksen.
Dopamin hvad?
Det er mange informationer, man får som lytter. Men ikke på
en måde, hvor det er belastende. Rummet føles ikke tungt, selvom der er ufattelig
mange mennesker i forhold til rummets omfang. Man får et eller andet sted en
lettende følelse.
Folk ser og lytter intensivt. Nogle drikker en kop kaffe eller
te, mens andre sidder og strikker. Folk i alle aldre er dukket op.
Arrangementet foregår kun på grønlandsk. Det er som om, det har manglet for de
grønlandsktalende, at få informationer om usynlige handicappe på deres eget sprog.
Dopamin og adrenalin, står der nu i skærmen. Det er dopamin
og adrenalin, der er mest afgørende, når man har ADHD. Psykologen forklarer, at
dopamin er et signalstof i hjernen, der regulerer en lystfølelse og
belønningssystemet. For eksempel den følelse du får, når du efter en lang og
stressfuld dag ligger på sofaen og scroller på din mobil. Eller når du spiser
en god kage, du elsker og får en rar følelse i kroppen. Den rare følelse kaldes
dopamin.
- Hos mennesker, der har ADHD bliver deres dopamin spaltet
og opbrugt hurtigere og ofte ender med, at deres dopaminniveau bliver lavere
end normalt. Derfor skal der ofte ekstra meget til, før de får den rare
følelse. De skal ofte gøre mere end andre for at aktivere belønningssystemet.
Derfor hyperfokuserer de, siger Niina Isaksen.
Adrenalin er et hormon, der produceres i stressfyldte
situationer, hvor kroppen skal yde over evne. Nogle mennesker med ADHD prøver
hele tiden at danne adrenalin, så de kan få dopamin, ’den rare følelse’.
- Adrenalin øger dopamin, det er derfor vigtigt at bruge
dopamin på en sund måde. Desværre kan det også ende negativt. Nogle afprøver
grænser for at opnå dopamin, nogle unge gør hærværk og tyveri, eller er utro,
siger Niina Isaksen.
Når adrenalin og dopamin samarbejder på en anderledes måde,
er det blevet besluttet at det skal være en diagnose, kaldet ADHD.
Autisme
Efter ti minutters pause, fortsætter foredraget. Denne gang
er autisme hovedemnet. Niina Isaksen bruger den samme metode, hvor hun
forklarer fra forskellige synsvinkler om autisme.
- Undersøgelser viser, at dem, der har autisme har et meget
særligt forhold til verden. Dem, der er gode til at fordybe sig meget i nogle
ting. Dem havde man for eksempel brug for i gamle dage i vores kultur. Lidt
ligesom shamaner og andre sensitive mennesker, der forstod verden på en
varieret måde, forklarer Niina Isaksen.
Hun forklarer, at evolutionen har givet mennesket kognitive
forskelle og at de gerne skal betragtes som særlige styrker, der i dag har
blandt andet medvirket til udviklingen af teknologi og kultur. Hun understreger
til sidst at hun på ingen måder vil romantisere diagnoserne.
Jeg vil bare vise, hvordan man OGSÅ kan se på de usynligt handicappede
Niina Isaksen, psykolog
- Jeg vil bare vise, hvordan man OGSÅ kan se på de usynligt handicappede. I dag kan vi have en meget firkantet forståelse af dem. Vi ved godt,
at det kan være meget udfordrende at have ADHD eller autisme. Derfor ville jeg
fremlægge på en anderledes måde, for at give folk muligheden til at se på ADHD
og autisme på en mere udfordrende og positiv måde, afslutter hun og takker for
aftenen.
De cirka 150 publikum står op. Kigger venligt og glade på
hinanden. Strækker kroppen lidt og begynder at forlade huset. Ud til en verden,
der er fyldt med forskellige mennesker.
Jeg sidder tilbage med en følelse af, at vi skal give
hinanden lidt mere plads og forståelse. At vi skal være venligere mod hinanden
og at der er masser af plads til begge tvillinger. Tak for dig, Niina.
