Annonce
Forbudt at bruge åben ild i Ilulissat
Naturen i og omkring byen er nu så tør, at kommunen fraråder enhver form for brug af åben ild til for eksempel madlavning over bål i hele kommunen.

Den meget tørre sommer i Ilulissat har resulteret i en del brande i løbet af sommeren, og i øjeblikket er der to naturbrande, der endnu ikke er slukket. Det står nu så slemt til, at Ilulissat Kommunes tekniske forvaltning nu forbyder brug af åben ild i naturen i hele kommunen.
Annonce
Det er forbudt at smide cigaretskodder på jorden, fordi de kan antænde det tørre græs, og derudover rådes borgerne til ikke at smide glas og flasker i naturen, da de kan virke som brændglas.
I følge politiet vanker der bøder, hvis forbuddene ikke følges.