For 65 år siden: M/S Hans Hedtoft tog 95 liv med sig i dybet og skabte politisk skandale

30. januar 1959 modtager telegraf- og radiostationen i Qaqortoq, en frygtindgydende melding fra M/S Hans Hedtoft, skriver Videnskab.dk.

Klokken 13.56 har det splinternye, danske passagerskib sendt en besked ud om, at det har ramt et isbjerg, og nu har det akut brug for hjælp.

Sådan en melding er altid dybt alvorlig, men netop dette skib er alligevel noget særligt. Det højteknologiske fartøj, der er bygget og ejet af den danske stat, har fået masser af opmærksomhed fra medierne og befolkningen op til rejsen.

Det har gjort fire stop i Grønland på sin jomfrurejse fra København, og nu er det i al sin pomp og pragt på vej tilbage til Danmark med 95 mennesker ombord.

»Efter cirka tre kvarter kommer der endnu en melding fra Hans Hedtoft om, at maskinrummet nu tager vand ind. Det er et meget, meget dårligt tegn,« fortæller Rasmus Dahlberg, som er katastrofeforsker og har beskæftiget sig med historien om Hans Hedtoft-forliset.

Der bliver sat en redningsaktion i gang i det iskolde, grønlandske hav. Den vesttyske trawler Johannes Krüss er det nærmeste fartøj, og den forsøger nu at finde frem til M/S Hans Hedtofts lokation.

Men det er en større udfordring end som så. En storm har bevæget sig ind over havet, og ulykken på det danske passagerskib har givet yderligere problemer.

»Kommunikationen er besværliggjort af, at Hans Hedtofts radioantenne er væltet, formentlig ved kollisionen med isbjerget. Så deres signal er ikke særligt kraftigt, og det er svært at dechifrere deres morsesignaler,« fortæller Rasmus Dahlberg.

Det betyder, at den vesttyske trawler formentlig sejler mod en forkert position, mens den i timevis leder efter M/S Hans Hedtoft, der forsøger sig med at sende nødraketter i vejret for at blive set.

Men det eneste, Johannes Krüss kan se, er sne og høje bølger i alle retninger. Og før det lykkes at finde frem til Danmarks nye grønlandsskib, modtager de beskeden:

»Vi synker langsomt.«

Så bliver der stille.

Grønlands personlige tragedie

Tirsdag er det 65 år siden, at M/S Hans Hedtoft skrev sig ind i historien som en af det 20. århundredes største danske maritime katastrofer. En katastrofe, som satte sig dybe spor, både politisk og menneskeligt.

»Det er en katastrofe, der har mange aspekter. For det grønlandske samfund var det især en personlig tragedie. Børn blev forældreløse, og mange grønlandske familier mistede deres forsørger,« siger Rasmus Dahlberg, som er lektor ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet.

Én af de grønlandske borgere, der omkom i forliset, var Augo Lynge. Han var et stort politisk navn i Grønland og for øvrigt et af de første to grønlandske medlemmer af det danske folketing.

»Han havde været en af argeste modstandere af vintersejlads med grønlandsfarten og havde kæmpet imod det i Folketinget. Men nu hvor skibet sejlede, var han nødt til at tage med på rejsen. Det er jo nærmest så tragisk, som det kan blive,« konstaterer Rasmus Dahlberg.

Udover familiemedlemmer, venner og medborgere mistede det grønlandske samfund også 16 tons uerstattelig kulturarv, der var på vej med M/S Hans Hedtoft til Rigsarkivet i Danmark.

Danmarks politiske skandale

25 lange minutter efter beskeden »Vi synker langsomt«, blev tavsheden fra M/S Hans Hedtoft brudt.

Skibet sendte nu sit sidste signal, der af nogen er blevet tolket som ordene:

»Vi synker nu.«

Det blev det sidste livstegn fra skibet.

Kampen for at finde overlevende fortsatte i dagevis, men efter en lille uge måtte man give op. Det stod nu klart, at alle 95 mennesker var gået ned med skibet.

Det allersidste, man så til M/S Hans Hedtoft, var en ensom redningskrans, der ni måneder senere skyllede i land på Islands kyst.

Men det blev langt fra enden på historien om Danmarks nye grønlandsskib, der snart tog en ny drejning.

»Fra dansk side bliver det også til en politisk katastrofe. For der går ikke længe, før journalister kommer på sporet af en stor skandale,« forklarer Rasmus Dahlberg.

M/S Hans Hedtofts politiske bagmand var den tidligere socialdemokratiske grønlandsminister Johannes Kjærbøl. Han havde kæmpet indædt for, at vintersejlads med passagerer til Grønland skulle blive en realitet.

Hans store trumfkort var en erklæring fra kaptajnerne ved Den Kongelige Grønlandske Handel, der officielt sagde god for vintersejladsen med passagerer, hvis det blot var med et højteknologisk skib designet til formålet.

Og sådan fik grønlandsministeren sin politiske vilje: M/S Hans Hedtoft blev bygget og søsat trods betænkelighederne fra blandt andet Augo Lynge.

Men efter forliset viste det sig, at kaptajnerne først havde skrevet en stik modsat erklæring: De frarådede enstemmigt vintersejlads med passagerer. Grunden til, at de pludselig skiftede mening var angiveligt trusler fra den stålsatte grønlandsminister.

»Efter afsløringen forsøger man at rejse to rigsretssager imod grønlandsministeren. Det er blandt andet en nyvalgt Erik Ninn-Hansen (K), der kæmper for det,« fortæller Rasmus Dahlberg, og fortsætter:

»Det lykkes ikke, men man får så i stedet ministeransvarlighedsloven. Den bliver Erik Ninn-Hansen så dømt efter 30 år senere som den første nogensinde. På den måde går historien i ring.«

Forliset skabte forandring

For historiker og katastrofeforsker Rasmus Dahlberg har Hans Hedtoft-forliset fyldt meget i hans arbejde.

»’Katastrofe’ er græsk og betyder ‘vendepunkt’. Katastrofen adskiller sig blandt andet fra ulykken ved, at et eller andet bliver forandret bagefter. Regler, lovgivning, måder vi gør ting på,« forklarer han.

»Som forsker interesserer jeg mig for katastrofer, fordi de blotlægger strukturer, som ellers er usynlige. De fortæller os en større historie om interesser og magtforhold i samfundet. Hvis Hans Hedtoft-katastrofen ikke var sket, var grønlandsministerens ageren nok aldrig blevet opdaget.«

Også sikkerheden og beredskabet til havs kom i fokus efter Hans Hedtoft-forliset.

»Man nedsætter et bemærkelsesværdigt hurtigtarbejdende udvalg, som 2. september samme år afgiver en betænkning, der fører til, at man re-designer hele den danske tilgang til søsikkerhed og redningskapacitet i Grønland.«

Efter forliset blev der blandt andet sat gang i udviklingen af inspektionsskibe med helikoptere, en flyveredningstjeneste og en istjeneste med meldepligt for søfarten for at holde bedre øje med isbjerge.

»På den måde har jeg som forsker brugt Hans Hedtoft-forliset med særligt henblik på at undersøge udvalgsarbejdet, og hvordan deres anbefalinger blev implementeret i praksis efterfølgende,« fortæller Rasmus Dahlberg.

Forliset indgik blandt andet i et forskningsprojekt hos Forsvarsakademiet, som udkom i bogform under titlen ‘Mellem kyst og krig’. Rasmus Dahlberg har også beskrevet det i bogen ‘Danske katastrofer’.

»Spøger stadig i bevidstheden«

Ifølge Rasmus Dahlberg spøger M/S Hans Hedtoft stadig, når der opstår faretruende situationer til havs.

»Jeg har været med til at lave store redningsøvelser i Arktis, hvor det typisk er lignende passagerskibsscenarier, man bruger. Her er tanken simpelthen, at vi ikke kan tåle et nyt Hans Hedtoft.«

Men trods øvelserne og det øgede beredskab, der opstod i kølvandet på skibskatastrofen for 65 år siden, kommer katastroferne stadig tæt på.

For eksempel da krydstogtskibet Viking Sky med 1.300 passagerer fik motorstop under en storm i 2019 og drev ind mod den norske klippekyst. Også her var redningen besværliggjort, da redningsbådene ikke kunne komme til på grund af bølgerne. Heldigvis lykkedes det helikoptere over mange timer at redde passagererne i land.

Skibet endte med at blive reddet – men:

»Det bragte straks mindelser til M/S Hans Hedtoft. Stort passagerskib, frygteligt vejr i et svært fremkommeligt område,« husker Rasmus Dahlberg.

Så sent som i september 2023 kom et passagerskib i vanskeligheder i grønlandsk farvand, da krydstogtskibet Ocean Explorer gik på grund i Alpefjorden med 206 passagerer. Det nærmeste fartøj var mere end 2.000 kilometer – eller over fire døgns rejse – væk.

»Der talte vi igen om M/S Hans Hedtoft-forliset, så det er virkelig noget, der stadig fylder i dag. Det er en katastrofe, der stadig spøger i vores bevidsthed,« afslutter Rasmus Dahlberg.