Folkeretsekspert om Erik Jensens overraskende valgløfte: – Tarveligt at love en folkeafstemning inden 2029

– Det er tarveligt af Siumuts formand Erik Jensen at love vælgerne en folkeafstemning om selvstændighed i løbet af de næste fire år, når han inderst inde må vide, at det er et fuldstændigt urealistisk mål.

Det siger professor emeritus i international ret ved Syddansk Universitet Frederik Harhoff, som er en af Danmarks førende folkeretseksperter, til Sermitsiaq.

I stedet for at vente to år på § 21-kommissionen vil Erik Jensen indlede forhandlinger med den danske regering om selvstændighed straks efter valget til Inatsisartut 11. marts.

– Vi sparer tid ved at køre kommission og forhandling samtidig, og målet er at holde en folkeafstemning om selvstændighed i valgperioden 2025-29, siger Erik Jensen.

Men Frederik Harhoff advarer mod denne forhandlingstaktik.

– Grønland risikerer at trække forhandlingerne i langdrag i stedet for at forkorte dem, når Siumut forbeholder sig retten til at ændre forhandlingsgrundlaget i takt med § 21-kommissionens anbefalinger, siger Frederik Harhoff. 

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bruger ofte udtryk fra skak, når han skal forklare sin politik. Og i skak er det en ufravigelig regel, at rørt brik skal flyttes.

Oversat til grønlandsk betyder denne regel, at Grønland ikke kan trykke på § 21-knappen og derefter skifte forhandlingsspor efter indstilling fra § 21-kommissionen. (Se også faktaboxen).

– Siumuts forhandlingstaktik er håbløs upraktisk, og den kan i sidste ende resultere i et dansk krav om at sætte forhandlingerne på pause, indtil Grønland kommer med et færdigt forhandlingsoplæg, siger Frederik Harhoff.

Langvarige forhandlinger

Selvstyrelovens § 21 handler om Grønlands vej til selvstændighed: Den grønlandske befolkning træffer beslutningen, hvorefter regeringen i København og Naalakkersuisut i Nuuk indleder forhandlinger med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.

– Hvorfor tror du ikke, at disse forhandlinger kan gennemføres på fire år?

– Fordi det er en meget omfattende og kompleks aftale, som regeringen og Naalakkersuisut skal forhandle på plads, inden den kan godkendes af Inatsisartut, den grønlandske befolkning og Folketinget, siger Frederik Harhoff.

Den dansk/grønlandske selvstyrekommissions betænkning fra 2008 beskriver indholdet af aftalen – lige fra fast ejendom over politik og jura til økonomi. 

Staten ejer fortsat mange bygninger i Grønland, blandt andet politistationer og den nye anstalt i Nuuk. Der fulgte både penge og bygninger med hjemmestyrets overtagelser, men selvstændighed kræver en afklaring af køb og salg af statens ejendomme i Grønland.

– Der skal vel betales en eller anden pris for disse bygninger, mener Frederik Harhoff. Forskellige grupper af grønlændere, både fastboende og under midlertidigt ophold, har rettigheder i Danmark; lige fra uddannelse på universiteter og højere læreanstalter over retten til alderspensioner og ældrecheck til behandling på Rigshospitalet.

– Det er en stor gryde med mange rettigheder, som for de fleste vil være naturligt at sikre efter selvstændighed, men det skal aftales på plads, siger Frederik Harhoff.

Aftalen skal også rumme de 30 ansvarsområder, som selvstyret endnu ikke har overtaget, og de områder, som kun et selvstændigt Grønland kan overtage: Højesteret, statsforfatningen, statsborgerskab, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik.

Færøerne snublede

Det var statsborgerskab og bloktilskud, som omkring årtusindeskiftet lagde forhandlingerne mellem Færøerne og Danmark i graven.

Der er siden kommet en åbning, hvor Danmark i dag accepterer dobbelt statsborgerskab. Ifølge det grønlandske forfatningsudkast fra foråret 2023 kan en borger med statsborgerskab i et andet land opnå statsborgerskab i Grønland ved lov, men udkastet nævner ikke den anden vej rundt. For flere grupper, blandt andet grønlandske pensionister, som flytter til Danmark, vil det være af afgørende betydning at bevare det danske statsborgerskab for at kunne trække på det danske velfærdssystem.

– Jeg vil klart anbefale, at grønlænderne bevarer deres danske statsborgerskab samtidig med deres statsborgerskab i et selvstændigt Grønland, siger Frederik Harhoff.

Og så er der til sidst de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark efter selvstændigheden. Statsministrene Poul Nyrup Rasmussen (1993-2001), Anders Fogh Rasmussen (2001-09), Lars Løkke Rasmussen (2009-11 og 2015-19) og Helle Thorning Schmidt (2011-15) tilbød et selvstændigt Grønland et uændret bloktilskud i fire år, hvorefter statskassen smækker i. Mette Frederiksen har ikke villet kommentere spørgsmålet om bloktilskud til et selvstændigt Grønland, fordi forhandlingerne om en aftale, beskrevet i § 21, end ikke er indledt.

– Jeg går ud fra som givet, at Grønland ikke uden videre fraskriver sig det danske bloktilskud, men ønsker en overgangsperiode, måske på 10 år, som skal skrives ind i aftalen, siger Frederik Harhoff.

Rigsfællesskabets afvikling

Frederik Harhoff vurderer, at forhandlingerne mellem regeringen og Naalakkersuisut vil vare mindst fire år, hvorefter aftalen om selvstændighed bliver præsenteret for Inatsisartut.

Aftalen skal, afhængig af sammensætningen i Inatsisartut til den tid, godkendes, inden den kan sendes til folkeafstemning.

Men aftalen alene gør det ikke, for alle enkeltdele skal implementeres i Grønland.

– 10 år, måske længere er en realistisk afviklingsperiode af rigsfællesskabet efter en folkeafstemning, vurderer Frederik Harhoff.

Frederik Harhoff forsvarede i 1993 sin doktorafhandling om oprindelige folkeslags ret til selvbestemmelse, som udkom i bogform med titlen »Rigsfællesskabet«.