Fokus på internettets betydning

- Alle dele af samfundet er afhængige af internettet. Tag for eksempel sygeplejestationen i bygden, der sender billeder af skader til vurdering hos speciallægerne i Nuuk.

- Eller Royal Arctic Line, der er afhængige af online godshåndteringssystemer for at kunne sende containere det rette sted hen.

Det siger direktør og stifter af Tænketanken for Digital Infrastruktur, Signe Ravn-Højgaard, der inviterer til konference den 26. marts i Nuuk om internettets betydning.

– Vi debatterer politik og følger politikernes valgkamp på sociale medier, siger hun.

Kritisk infrastruktur

Direktøren for tænketanken, mener, at internettet har kæmpestor betydning for det grønlandske samfund.

– Næsten alle anvender internettet i deres hverdag, når de betaler med kort i butikkerne eller ser videoer på TikTok. Erhvervslivet og det offentlige er også ekstremt afhængige af internettet. Mange af deres it-systemer, ligger i skyen eller kræver forbindelse til internettet, forklarer Signe Ravn-Højgaard, der fra 2015-2024 var ansat på Ilisimatusarfik.

Internettet er en grundsten i det moderne samfund. Derfor vil konferencen fokusere på, hvordan man sikrer et robust og demokratisk internet i fremtiden. Det handler både om konsekvenser af et ændret geopolitiske trusselsbillede i Arktis og sårbarheden i den digitale infrastruktur, samt hvilke muligheder og udfordringer teknologier som kunstig intelligens giver små demokratier.

Trusselbilledet

Der er flere årsager til, at internettet i Grønland er sårbart. Grønland har kun to søkabler, der forbinder landet med omverden. Vi har før set, hvordan søkablerne til Grønland er blevet beskadigede af vind og vejr eller uheld og tekniske fejl. Modsat andre steder, hvor der findes rigtig mange både sø- og landkabler, så er Grønlands internet ekstra sårbart, når skader opstår, eller hvis de bliver udsat for fjendtlige sabotagehandlinger, fordi det lettere kan lede til blackouts. Det kan have store konsekvenser for befolkningen, som i en længere periode ikke vil kunne gøre dagligdags ting som med deres kort i butikkerne, og virksomheder, der vil have svært ved at tilgå forretningskritiske systemer.

Vil tænketanken anbefale, at sikringen af søkablerne kommer med i forsvarsforliget? Og at man etablerer et nyt sensorbaseret søkabel med dual-use – således at det både bruges af forsvaret og civile myndigheder?

– Da internettet er en vigtig infrastruktur i Grønland, vil konsekvenserne af et langvarigt nedbrud være meget store for samfundet. Derfor giver det god mening at øge sikkerheden med et ekstra søkabel. Hvem der skal betale for et nyt kabel, og om det er en fordel, at kablet også kan indgå i en militær overvågning, har vi ikke nogen holdning til, tilføjer Signe Ravn-Højgaard.

Samtidig befinder vi os i en digital tidsalder, hvor kunstig intelligens kommer til at gøre det umuligt for os at skelne mellem sandt og falsk. Det gør det både nemt, billigt og hurtigt for fjendtlige aktører at skabe og dele falsk indhold.

– I en tid, hvor Arktis har fået en stor strategisk betydning, og hvor Grønland skal til valg, ser vi nu flere eksempler på, hvordan den demokratiske samtale på internettet er sårbar og forsøges påvirket gennem misinformation, som spredes på især Facebook, tilføjer hun.

Kontrol og misbrug

Store udenlandske tech-virksomheder opnår stadig større kontrol over internetinfrastrukturen i Grønland og Arktis.

Det betyder, at grønlandsk data ofte opbevares udenfor Grønlands kontrol.

Selv når du bruger en app i Grønland, så indsamler virksomheder på den anden side af kloden data om dig – og ofte sælger de dine data videre til tredjepart og tjener penge på dem.

- Hvad kan man gøre for at modvirke disse trusler?

– Politisk tales der ikke ret meget om den digitale infrastruktur, selvom det er en livsnerve for Grønland. Længerevarende internetnedbrud vil have store konsekvenser for både borgere og virksomheder i Grønland.

– Derfor mener jeg, at det er en vigtig politisk opgave at beslutte hvilket risikoniveau, man vil acceptere, hvilke samfundsfunktioner, der skal kunne fungere uden internetforbindelse til omverden, og hvordan teleinfrastrukturen skal finansieres. Her er spørgsmål, som hvor høj brugerbetalingen skal være, og i hvor høj grad teleinfrastrukturen skal bidrage til udbygningen af anden infrastruktur selvfølgelig relevante, fastslår Signe Ravn-Højgaard og tilføjer: 

– I en tid, hvor det er lettere og billigere end nogensinde at sprede misinformation, der kan destabilisere demokratier, eller lave digitale svindelnumre så virkelighedstro, at folk bliver franarret store pengesummer, mener jeg, at Naalakkersuisut skal gøre mere og gøre borgerne opmærksomme på risici på nettet. Det er ikke noget, vi har talt ret meget om i Grønland. Men med sprogmodeller, der bliver bedre og bedre til grønlandsk, mener jeg, det er meget vigtigt med større fokus på disse risici.

Deltagere

De tilmeldte til konferencen kommer primært fra grønlandske erhvervsliv, myndigheder og forskere fra ind- og udland, der på forskellige måder arbejder med eller forsker i at sikre et robust og demokratisk internet i fremtiden.

Det meste handler om Grønland, men konferencen drejer sig også om hele Arktis.

Baggrunden er, at landene på tværs af Arktis i høj grad har samme udfordringer som Grønland, når det kommer til at sikre et robust og demokratisk internet. Derfor er udfordringerne i Grønland relevante for Arktis, ligesom Grønland kan bruge viden fra sine nabolande.

Derfor kommer der deltagere og oplægsholdere fra de fleste lande i Arktis. For eksempel vil forskeren Michael Delaunay fortælle om erfaringer fra Nunavut med et frit marked for internetudbydere, herunder Starlink. Og Kristian Reinert Davidsen, nu direktør i Føroya Tele, og Toke Binzer fra Tusass A/S taler om udfordringer, som Færøerne og Grønland deler, når det kommer til at sikre stabilt internet, oplyser Signe Ravn-Højgaard.