Fokus på handicappede

Departementet for Sociale Anliggender har besluttet at temaet for uge 41 i år skal være handicappede børn og deres familier.

Handicappede og deres familier er temaet i uge 41. Foto fra en demonstration for at fobedre handicappedes vilkår i 2006. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Hvad betyder det for en familie, når det viser sig, at det nyfødte barn har et alvorligt handicap eller hvis barnet kommer ud for sygdom eller ulykke, som fører til handicap?

Det offentlige kan og har pligt til at træde til med forskellige hjælpeforanstaltninger, men vil aldrig kunne erstatte familien, derfor er det vigtigt, at hjælpen til barnet sker i et tæt samarbejde mellem familie og institution/kommune.

Forståelse for barnets handicap og de særlige behov, der er forbundet med netop dette handicap sammen med den tidlige indsats, kan være afgørende for barnets udvikling og fremtidige muligheder.

Hvordan reagerer vi som borgere og samfund over for det handicappede barn og dets familie? Er vi rummelige nok til at integrere og give plads til, at de kan være aktive med-lemmer af samfundet? Eller synes vi, det er så synd for dem - og lader det være ved det?

Hvordan er vilkårene for de handicappede børn og deres familier i lokalsamfundet? Hvad er der af positive eller negative forhold, som er specielle der? Hvad kan lokalsam-fundet gøre for at ændre på eventuelle forhindringer for de handicappede børn og deres familier?

Alle børn har brug for omsorg og opmærksomhed, men det handicappede barn, som kan være særlig sårbar, har særlige behov, som kræver ekstra hensyn og mere op-mærksomhed fra forældre og andre, nære familiemedlemmer. Ofte vil det medføre, at en familie med et handicappet barn må tilrettelægge dagligdagen ud fra hensynet til barnet.

Der er mulighed for at søge tilskud til aktiviteter og arrangementer med tilknytning til temaet i handicapugen hos departementet for Sociale Anliggender ved at udfylde et ansøgningsskema, som kan hentes under www.nanoq.gl

Ansøgningen skal være departementet i hænde senest den 27. september.

Powered by Labrador CMS