Fodgænger omkommet i trafikulykke i Nuuk

En kvindelig fodgænger blev torsdag aften påkørt i Nuuk. Hun er afgået ved døden.

Grønlands Politi
Offentliggjort

Torsdag aften kl. 22.44 fik Grønlands Politi anmeldelse om en alvorlig færdselsulykke i Nuuk.

Vagtchef Jeppe Andsager fortæller, at en kvindelig fodgænger i 50'erne blev påkørt af en bil, og kvinden afgik ved døden som følge af ulykken.

Hændelsen skete i centrum af Nuuk mellem Brugseni og kommunen.

Bilen, som påkørte kvinden, blev ført af en 29-årig mand.

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse nærmere omstændigheder i forbindelse med ulykken eller om manden er anholdt, da der pågår en efterforskning.

Vagtchefen siger dog, at politiet meget gerne vil høre fra eventuelle vidner til selve ulykken.

Politiet kan kontaktes på 70 14 48. Kvindens pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS