FN’s klimasekretær: Paris-aftalen indebærer ikke kun en reduktion af udslip men en transformation af økonomien

Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Kalistat Lund (IA) skrev i forrige uge under på, at Grønland tiltræder Pariaftalen, som han dernæst overgav til FN’s klimasekretær Simon Stiell. Ved samme ceremoni underskrev Kalistat Lund en opdateret samarbejdsaftale om internationale klimaforhandlinger med den danske minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).

– Paris-aftalen er det eneste internationale værktøj, vi har i den mellemstatslige proces til at tackle virkningerne af klimaændringer. Grønlands tiltrædelse af Paris-aftalen er mere end blot en symbolsk gestus. Det er en stor dag for verden, fordi Grønland er et af de steder i verden, som er hårdest ramt af klimaforandringer. Her i Arktis stiger temperaturerne fire gange mere i forhold til resten af verden, lød det fra Simon Stiell.

Vi ser dagligt klimaforandringer

– Vi lever af naturen og de ressourcer den stiller os til rådighed, sådan har vi levet i flere generationer, men vi har med vores egne øjne været vidne til, at der i dag sker klimaforandringer. Vi ser dagligt forandringer, og dyr som er afhængig af sne og is er hårdest ramt. Vores indlandsis smelter hurtigere og konsekvenserne mærkes andre steder i verden, sagde Kalistat Lund i forbindelse med ceremonien, hvor han også fortalte, at fiskere, fangere og landbruget ligeledes er udfordret af klimaforandringer.

– Konsekvenserne af klimaforandringerne er så store, at det truer vores kulturelle levevis. Med dette historiske skridt skal vi begynde at tale om, hvordan vi skal tilpasse os. Som en nation, der lever af naturen og ressourcerne skal vi begynde at tale om miljøvenlige løsninger, sagde Kalistat Lund.

Vil sikre inklusion i klimastrategien

Paris-aftalen er en juridisk bindende international traktat om klimaændringer. Den blev vedtaget af 196 parter på FN's klimakonference (COP21) i Paris i 2015. Paris-aftalen forpligter Grønland til først og fremmest at udarbejde en klimastrategi og sætte landets ambition og nationale bidrag til globale emissioner. Det er det, som Naalakkersuisoq Kalistat Lund skal arbejde med frem mod 2028, hvori det skal fremgå, hvordan Grønland vil implementere Paris-aftalen med en økonomisk og social forandring i samfundet, med henblik på at reducere CO2-udslippet.

– Jeg vil rejse rundt til flest mulige byer og bygder til efteråret for at informere borgere om Paris-aftalen og hvad den indebærer, og tale med folk for at få input, og ikke mindst at mødes med virksomheder, foreninger og organisationer for at samarbejde med dem, og samle viden til at tale om mål, der skal danne grundlag for klimastrategien, herunder hvordan vi skal reducere CO₂ udslippet, sagde Kalistat Lund, hvortil Simon Stiell responderede:

– Den måde, du planlægger at arbejde med inklusion, er noget, som mange lande rundt om i verden kunne lære af. Din stemme er også vigtig, for sandsynligvis bliver det under klima-forhandlinger ind imellem glemt, at Arktis er et sted, hvor mennesker også bor. De oprindelige folks rettigheder er kernen i Paris-aftalen, og vi har brug for at høre stærke stemmer.

Mindre emission og klimavenlige projekter

Helt konkret har FN’s klimasekretariat et mål om at reducere globale emissioner med 43 procent for 2030, og 60 procent i 2033, og det kræver en indsats fra alle nationer.

Grønlands kommende klimastrategi skal udover at reducere emissioner også arbejde for at transformere samfundets økonomi og udvikle fornybar energi.

– Det er en mulighed for at se det som en økonomisk transformation, også når Grønland går væk fra det nuværende el- produktionsform til fornybar energi, fordi der er et betydeligt vandkraftpotentiale, som kan påvirke den lokale økonomi og den økonomiske udvikling, sagde Simon Stiell.

– Der er helt klart international interesse for vandkraftprojekter i vandsøerne Tasersiaq og Tassartuup Tasia, og en interesse for hvad Grønland vil. I og med at Grønland nu er en del af Paris-aftalen sender vi et signal til omverden om, at vi gerne vil samarbejde om miljøvenlige projekter, sagde Kalistat Lund og pegede blandt andet på Minik Rosings arbejde med gletschermel, som måske kan bruges i kampen mod klimaforandringer.