Når Grønland
ikke efterlever eller overholder FNs handicapkonvention, betyder det, at
Grønland ikke efterlever menneskerettighederne for denne gruppe medborgere,
siger handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen, som vi har bedt om at kommentere
handicapkommissionens konkluderende rapport om forholdene for personer med
handicap i rigsfællesskabet.
Rigsfællesskabet
var i slutningen af august til eksamination om forholdene for mennesker med
handicap i Danmark, Færøerne og Grønland.
Det var anden
eksamination, siden Grønland forpligtede sig til at følge FNs
Handicapkonvention. Siden eksaminationen i 2014 har man oprettet Tilioq,
Pissassarfik, og man vedtog i 2019 en handicapstøttelov, som var mere i tråd
med konventionen.
En tre mand
stor delegation og to departementer i selvstyret deltog i denne anden
eksamination. Desuden deltog handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen med en
kollega.
Høringen
varede i flere timer og både Danmark og Grønland skulle besvare mange meget
kritiske spørgsmål fra en meget velforberedt kommission, der havde forberedt
sig grundigt.
Rapporten
indeholder handicapkomitéens kritik og anbefalinger og har 32 hovedanbefalinger
og 93 punkter om forholdene i rigsfællesskabet heraf flere anbefalinger
om Grønland.
Der er ret få
positive bemærkninger men mange kritiske forhold, som handicapkomiteen har
bemærket, og som den er meget kritisk overfor. Derudover indeholder rapporten
meget præcise og konstruktive anbefalinger.
Anbefalinger
Hvilke anbefalinger, synes du, er de vigtigste for
forholdene i Grønland?
– FN’s
handicapkomité anbefaler direkte, at Grønland tager de nødvendige skridt mod
selv at kunne give de nødvendige rammer her i landet, så det i fremtiden ikke
er nødvendigt for mennesker med handicap ufrivilligt at rejse ud af landet, at
sende personer med et handicap til Danmark for at få hjælp, eller som det i dag
også sker ved en behandlingsdom, siger handicaptalsmanden og påpeger, at det
handler om retten til at leve et selvstændigt liv i Grønland.
– Mennesker
med handicap skal ifølge komiteen ikke være afhængige af institutioner eller
ufrivillige flytninger til Danmark, siger talsmanden.
Det er et af
de tre hastende punkter, som kommissionen har med i sin konklusion.
– Jeg
er rigtig glad for, at de skriver så tydeligt – og at de fremhæver som
hastende. For hvilket land ønsker, at det skal være en naturlig og almindelig
løsning for borgere, som har eller får et handicap, at de skal rejse til et
andet land for at få hjælp og støtte. Det er ikke værdigt, siger
handicaptalsmanden til Sermitsiaq og påpeger, at FN opfordrer til løsninger
tilpasset vores kultur og geografi.
I den
forbindelse anbefaler komiteen, at Grønland reviderer lovgivningen for at
opfylde konventionens tilgængelighedsstandarder i alle bygninger og offentlige
rum. Derudover bør Grønland udvikle en national strategi for universelt design
og tilgængelighed, vurderer FN.
Medindflydelse
En anden
meget vigtig anbefaling, som komitéen understreger, er, at handicapkonventionen
skal inkorporeres i grønlandsk lovgivning, og at alle tiltag skal ske i tæt
samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap og gennem deres
repræsentative organisationer. Det skal for eksempel ske i udviklingen og
implementeringen af lovgivning og politikker.
Dette vil
sikre, at de mest berørte parter bliver hørt og har indflydelse på
beslutninger, der påvirker deres liv, fremgår det af de konkluderende
anbefalinger.
– Det
sker ikke i dag. I alt for mange tilfælde træffes der beslutninger hen over
hovedet på de mennesker, det handler om, mener handicaptalsmanden.
Den tredje vigtige anbefaling er, at
Grønland sikrer, at personer med handicap får den nødvendige støtte til at leve
på lige vilkår med andre, hvilket er deres ret. Dette gælder især ved afgørende
beslutninger om deres eget liv, såsom behandling, bosted, økonomi og andre
personlige forhold.
– I
stedet for at fratage deres ret til selvbestemmelse bør man sikre "støttet
beslutningstagning" (supported decision-making), hvor de får hjælp til at
forstå og træffe informerede valg, siger Anja Hynne Nielsen.
Komitéen
anbefaler, at Grønland bevæger sig væk fra systemer, hvor andre træffer
beslutninger på vegne af personer med handicap – såsom værger. I stedet skal
der skabes rammer, der sikrer, at personer med handicap selv kan træffe
beslutninger, der vedrører deres liv.
– Dette
vil fremme selvstændighed og ligestilling og sikre, at personer med handicap
kan udøve deres rettigheder på lige fod med andre. På denne måde vil personer
med handicap få den nødvendige støtte til at udøve deres retlige handleevne på
lige vilkår med andre, vurderer Anja Hynne Nielsen.
Afvikling
af institutionelle løsninger
Komitéen
udtrykker bekymring over den fortsatte brug af institutioner til personer med
handicap og anbefaler en langsigtet strategi for afinstitutionalisering.
Der skal
etableres støtte inklusive bostøtte og boligmuligheder i lokalsamfundene, som
understøtter en mere selvstændig tilværelse uden at isolere personer med
handicap fra familie og det øvrige samfund. Komitéen understreger netop behovet
for, at Grønland skaber løsninger, der gør det muligt for personer med handicap
at leve selvstændigt og aktivt i deres lokalsamfund.
– Komiteen
mener altså, at der bør prioriteres udvikling af lokale, kulturelt passende
støttemekanismer, som er tilgængelige for alle – uanset fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse – og som er opbygget ud fra vores inuit kultur, forklarer
handicaptalsmanden.
Det betyder,
at alle kommuner skal sikre, at alle personer med handicap har ret til at vælge
deres bosted uanset type af handicap eller kompleksiteten af det nødvendige
støttebehov. Derudover bør der gives den nødvendige støtte til personer med
handicap for at deltage i uddannelse, beskæftigelse, kulturaktiviteter og
socialt liv uden behov for genvurderinger.
Andre
anbefalinger
Komiteen
anbefaler, at der træffes foranstaltninger for alle steder i Grønland at sikre
adgang til omfattende habiliterings- og rehabiliteringstjenester, samt at
hjælpemidler og specialiseret personale er tilgængelige.
Desuden
anbefaler komiteen, at Grønland forbedrer adgangen til uddannelse og sikre, at
alle børn – uanset handicap – har mulighed for at modtage undervisning af høj
kvalitet. Desuden bør sundhedssystemet tilpasses bedre til personer handicap,
så de får lige adgang til forebyggende sundhedsprogrammer og behandlingstilbud.
Grønland skal
endvidere sikre, at personer med handicap har adgang til kulturelle aktiviteter
og sportsfaciliteter.
FN mener
desuden, at Grønland skal prioritere at skabe tilgængelighed i offentlige
bygninger, transport og digitale platforme.
Desuden bør
der tilbydes live assistance, herunder tegnsprogstolke og læsehjælp, for at
sikre, at alle borgere har lige adgang til offentlige faciliteter samt styrket
indsats for børn med høretab, herunder adgang til tegnsprogstræning.
