DERFOR VOKSER FOLKETALLET
Flere udlændinge i Grønland
Der bliver færre grønlændere i Grønland, men flere skandinaver og især flere fra de varme lande
Ved indgangen til det nye år offentliggjorde Grønlands Statistik en trist nyhed: Befolkningstallet var (pr. 1. januar 2016) det laveste i 20 år: 55.847.
Men nu er kurven rettet op. Det er slut med at skrumpe.
I juli var folketallet vokset med 339 indbyggere – til 56.186. Sammenlignes med samme tidspunkt i fjor (1. juli 2015) er der 72 beboere flere.
Læs: Kurven vender - nu stiger befolkningstallet
Færre danske statsborgere
AG har set nærmere på tallene: For hvem er det egentlig, der flytter til Grønland og hvem forlader øen?
Overordnet kan konkluderes, at 'danske statsborgere'– altså grønlændere, danskere (og færinger) – er i suverænt flertal. Der er kun 1.108 udlændinge her i landet; resten har dansk pas; nemlig 55.078.
Men antallet af danske statsborgere er dog faldet en lillebitte smule – med 23 i løbet af året.
Læs: Laveste befolkningstal i 20 år
Flere filippinerne
Én ting kan man ikke se ud fra tallene, nemlig om den nettoudvandringen af etniske grønlændere fortsætter, men til gengæld udlignes ved et stigende antal danske gæstearbejdere.
Statistikken viser, at antallet af filippinere fortsætter med at vokse. I 2015 var der 158 filippinere i Grønland.
Et tal, der nu er vokset til 195 i 2016; den filippinske befolkningsgruppe udgør herefter cirka 15 procent af udlændingene i landet.
Læs: Antallet af grønlændere skrumper
Læs hele artiklen i ugens udgave af AG. Du kan også købe avisen her: