I 2022 var 411 børn med grønlandsk baggrund
anbragt uden for hjemmet i Danmark. Af de 411 var
81 tvangsanbragt og 18 akutanbragt på baggrund
af en formandsafgørelse. Resten var frivilligt anbragt. Derudover blev fem børn af
grønlandske forældre i
2022-2023 tvangsbortadopteret ud af 82 børn i Danmark.
Det viser tal fra Social- og Boligministeriet samt Ankestyrelsen. Langt de fleste af disse anbringelser sker blandt andet på baggrund af en række
psykologtests, der indgår i kommunernes forældrekompetenceundersøgelser.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
I 2022 var 411 børn med grønlandsk baggrund
anbragt uden for hjemmet i Danmark. Af de 411 var
81 tvangsanbragt og 18 akutanbragt på baggrund
af en formandsafgørelse. Resten var frivilligt anbragt. Derudover blev fem børn af
grønlandske forældre i
2022-2023 tvangsbortadopteret ud af 82 børn i Danmark.
Det viser tal fra Social- og Boligministeriet samt Ankestyrelsen. Langt de fleste af disse anbringelser sker blandt andet på baggrund af en række
psykologtests, der indgår i kommunernes forældrekompetenceundersøgelser.
Nogle af de mest anvendte test er intelligenstesten WAIS 4, Rorschach
blækklattest og Reading the Mind in the Eyes test (RME). Tilsammen danner de
ifølge Knud Hjulmand, der er psykolog i Ankestyrelsen, og som Sermitsiaq
tidligere har talt med, et billede af forældrenes refleksionsevne og formåen i
forhold til at sætte sig i andres perspektiv, hvilket er vigtigt for at kunne
indgå socialt i forældrerollen.
Katastrofalt problem
Udfordringen er bare, at alle testene er valideret ud fra en dansk kontekst og
dertil udarbejdes på dansk. Det har professor i udviklingspsykologi ved Aarhus
Universitet, Dion Sommer, tidligere kaldt et ”katastrofalt problem” med mange
fejlkilder. Ifølge ham vil for eksempel en intelligenstest, der ikke er
valideret i en normal grønlandsk population, ikke kunne bruges til at sige
noget om et grønlandsk forældrepars intelligenskvotient. – Før WAIS
kan bruges til grønlændere i Danmark, så skal den oversættes til grønlandsk af
kompetente sprog- og fagpersoner, og dernæst skal den valideres i det
grønlandske samfund på samme måde, som man gjorde, da WAIS i sin tid kom til
Danmark fra USA i 1950’erne.
Man kan ikke bare oversætte sætning for sætning.
Det er meningen i hver eneste sætning, der skal oversættes, og dernæst skal
spørgsmålene sendes ud til flere hundreder tilfældigt udvalgte testpersoner i
Grønland, og så skal hovedparten af de testede gerne ligge inden for
normalområdet, ellers skal den justeres. Først derefter kan man begynde at
bruge testen på grønlændere i Danmark, lød det fra professoren tilbage i 2022,
da Sermitsiaq forelagde ham de danske kommuners praksis.
Sprog- og kulturtilpasning af tests
Professoren og andre fagpersoner og organisationers kritik
førte til et større pres på den danske regering, der i 2023 besluttede at
afsætte midler til at sprog- og kulturtilpasse tests, der indgår i
forældrekompetenceundersøgelserne. Men arbejdet blev i slutningen af 2023 sat i
bero, fordi det viste sig mere omfattende end først antaget. Derfor er der nu
lagt op til en forundersøgelse af, hvilke tests, der skal sprog- og
kulturtilpasses Grønland. I mellemtiden er praksis i kommunerne fortsat, at grønlandske forældre testes
med de danske tests, og det fik i juni i år Institut for Menneskerettigheder
til at sende et brev til landets fem største kommuner med en klar opfordring om
at indstille brugen af tests over for grønlandske familier, indtil de nye
sprog- og kulturtilpassede tests foreligger.
Hensyn til grønlandske forældre
Opfordringen fra Institut for Menneskerettigheder blev straks
fulgt op af Esbjerg Kommune, og senest København Kommune, der i et svar til
Institut for Menneskerettigheder skriver, at ”de som udgangspunkt vil følge
Institut for Menneskerettigheders anbefaling om at tilbyde
forældrekompetenceundersøgelser til grønlandske forældre i anbringelsessager
uden anvendelse af de ikke-kulturtilpassede tests”. De skriver videre, at de
ønsker at tage hensyn til de grønlandske forældre, og er samtidigt opmærksomme
på at forældrekompetenceundersøgelser skal gennemføres på en måde, så vi får
tilstrækkelig information til at oplyse sagen korrekt. Hensynet til barnet vil
altid afhænde af en konkret og individuel vurdering”
Københavns Kommune skriver videre, at ”de ser frem til
socialstyrelsens materiale vedrørende psykologtests til
grønlandske forældre, som dels er oversat til grønlandsk og tilpasset
grønlandsk kultur og traditioner, da det er et vigtigt
element i en svær vurdering”.
Sermitsiaq har spurgt i Socialministeriet,
hvor langt man er med forundersøgelsen, men har ikke modtaget svar inden for
avisens deadline.