Fiskeriorganisationer forundret over rapport om beskæftigelse og uddannelse

KNAPK og SQAPK's formænd mener ikk at det kystnære fiskeri har været tilstrækkeligt involveret i noget som helst. De kritiserer ny rapport, fiskerikommissionens betænkning og Naalakkersuisuts fokus i fiskeriet.

Det kystnære fiskeri organisationer står sammen. Fra venstre næstformand Anthon Lindehann (SQAPK), formand Niels Kristian Vetterlain (SQAPK), formand Nikkulaat Jeremiassen (KNAPK) og næstformand Aslak W. Jensen (KNAPK).
Offentliggjort

Flere departementer, organisationer og institutioner har for nylig udgivet en rapport om beskæftigelse og uddannelse inden for fiskeindustrien, men rapportens indhold har vakt forundring hos de grønlandske fiskeriorganisationer, KNAPK (Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat) og SQAPK (Sinerissap Qanittuani Aalisartut Piniartullu Kattuffiat).

Ifølge rapporten mangler fiskeriet arbejdskraft, og den fremtidige efterspørgsel forventes at stige. Men KNAPK og SQAPK er forundret over, at det kystnære fiskeri ikke er blevet tilstrækkeligt inddraget i rapporten, hvilket vækker bekymring hos de to organisationer.

Rapporten med titlen "Beskæftigelse og uddannelse i fiskerisektoren" blev offentliggjort i april 2023. Imidlertid har KNAPK og SQAPK bemærket, at de ikke har været repræsenteret i arbejdsgruppen, der blev etableret til at udarbejde rapporten, selvom arbejdsgruppens kommissorium angav, at fiskerierhvervet skulle have fire repræsentanter.

Vi burde have været med

Formand for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen, og formand for SQAPK, Niels Kristian Vetterlain, påpeger også, at den nyligt etablerede forening QAK (Qalerualinniat Aalisagarniallu Kattuffiat) Med Henrik Sandgreen i spidsen angiveligt har deltaget i arbejdsgruppen. Dette har undret fiskeriorganisationerne, da QAK først blev stiftet i februar 2022, hvilket rejser spørgsmål om timingen af QAK's påståede deltagelse i arbejdsgruppen, mener de.

KNAPK og SQAPK er ligeledes kritiske over for Fiskerikommissionens betænkning, som Inatsisartut endnu ikke har taget stilling til. Organisationerne mener, at betænkningen ikke tilstrækkeligt belyser udfordringerne i det kystnære fiskeri og de har derfor ikke taget stilling til de mange anbefalinger og forslag, som rapporten indeholder.

Fiskeriorganisationerne peger på flere emner, der ikke er blevet tilstrækkeligt adresseret i lovforslaget til en ny fiskerilov, herunder udvidelse af den kystnære fiskerizone fra 3 til 12 sømil i overensstemmelse med FNs Havretskonvention og Verdensmålene, etablering af forvaltningsområder for hele Grønlands kyst, forøgelse af kvoter i det kystnære fiskeri, finansiering af modernisering af fiskeflåden og indførelse af mindstepriser i det kystnære fiskeri.

"Demokratisk proces kortsluttes uden os"

Organisationerne udtrykker skuffelse over, at den politiske proces og løfter om inddragelse af fiskerne på kysten i Fiskerikommissionens betænkning ifølge dem ikke er blevet realiseret endnu.

De opfordrer Naalakkersuisut til at tage det kystnære fiskeri seriøst og inddrage KNAPK og SQAPK i udarbejdelsen af den nye fiskerilov.

- Når den demokratiske proces kortsluttes, sættes store, vigtige organisationer som KNAPK og SQAPK ud af beslutningsprocessen. Så vokser utilfredsheden og manglende deltagelse. Dermed lytter man ikke til en stor masse af fiskeindustrien. Når man kun lytter til havgående fiskeri, bliver resultatet af fiskeriloven kun delvist og forbigår det kystnære fiskeri," udtaler Nikkulaat Jeremiassen og Niels Kristian Vetterlain i en fælles udtalelse.

Powered by Labrador CMS