Finanslovsforslag: Skattelettelser for millioner skal på plads

Naalakkersuisut har givet forslaget overskriften "Bæredygtig vækst og nødvendige reformer med social balance".

Forslaget skal understøtte "Naalakkersuisuts politiske dobbeltmål: at skabe en økonomisk ramme, der fremmer vækst, samtidig med at det sikres, at denne vækst er bæredygtig og socialt retfærdig."

Finanslovsforslaget er meget omfattende, da det i detaljer beskriver Landskassens udgifter for det kommende år. De samlede udgifter forventes at lande på omkring 8,4 mia. kr. 

Indtægterne vurderes til  8,5 mia. kr., hvilket efterlader et budgetteret overskud på 99 mio. kr.

4,45 mia. kr. fra staten

Den danske stats bloktilskud udgør 4,45 mia. kr. i 2025, altså lidt over halvdelen af de samlede indtægter.

Ved pressemødets start udtalte Erik Jensen, at Naalakkersuisut har et stort ønske om, at det danske bloktilskud til Grønland på længere sigt skal kunne sænkes samt at Grønland overtager flere ansvarsområder fra den danske stat. 

- Det betyder, at vi på sigt skal have fokus på flere indtægtsmuligheder, og den anden mulighed er, at vi også har mere fokus på at mindske udgifter, sagde Erik Jensen.

Skattereform til 367 mio. kr.

I finansforslaget fremhæves en række tiltag, som Naalakkersuisut ønsker at få med.

Det absolut mest bekostelige og iøjnefaldende er skattereformen, som der er indgået politisk aftale om mellem koalitionspartierne IA og Siumut.

I skattereformen indgår blandt andet en forhøjelse af personfradraget med 12.000 kr. om året fra 48.000 kr. til 60.000 kr. fra og med indkomståret 2025.

- Det indebærer en skattelettelse på mellem 4.320-5.280 kr. om året for alle skatteydere, der tjener mere end personfradraget, beskrives det i forslaget.

Beskæftigelsesfradraget skal også forhøjes, og samlet set vil skattereformen koste 367 mio. kr. årligt. Pengene findes ved at hæve arbejdsmarkedsafgiften med 127 mio. kr. og ophævelse af visse fradrag på 3 mio. kr. 

Bruger af overskuddet

En stor sum på  årligt 237 mio. kr. findes ved at sænke Landskassens forventede overskud:

- Henset til disse års gode konjunkturer med høje indtægter fra fiskeriet og lav arbejdsløshed m.m. har der i de seneste års landskasseregnskaber og finanslove således været iøjnefaldende overskud.

- Det har derfor indgået i det politiske udgangspunkt for skattereformen, at dette overskud er egnet til disponering, som finansieringsgrundlag for reformen, skriver Naalakkersuisut om finansieringen.

Flere penge til sundhed og ufrivilligt barnløse

Udover skattereformen rummer forslaget også en række andre tiltag.

På sundhedsområdet foreslås således afsat 31,6 mio. kr. over finanslovens 4-årige periode til finansiering af den i 2024 udmøntede sundhedspulje. 

Penge skal i 2025 bruges til en styrkelse af landslægeembedet med særligt henblik på udarbejdelse af nationale handleplaner for udredning og behandling samt autorisation af udenlandsk arbejdskraft.. 

Der foreslås herudover 8,7 mio. kr. årligt til et fast behandlingstilbud til behandling af ufrivilligt barnløse i regi af sundhedsvæsenet.

Stort løft til Tusaannga

En ny ældrelov ventes at koste 6 mio. kr. årligt, og da loven forventes at træde i kraft 1. juli 2025 afsættes der 3 mio. kr. i 2025.

Bevillingen til telefonrådgivningen Tusaannga foreslås hævet med 7,5 mio. kr. til i alt 11,6 mio. kr.

- Et velfungerende Tusaannga har derudover en kobling til Naalakkersuisuts nylige beslutning om at etablere et nationalt rådgivnings- og terapicenter, skriver Naalakkersuisut om forslaget.

En ny handicaplov ventes at koste 6,4 mio. kr. i 2025, og til den allerede vedtagne fiskerilov afsættes 9,5 mio kr., der dog fordeles over de kommende fire år.

Vandspærrezone og ekspertgruppe

Udover de ovenstående tiltag nævner Naalakkersuisut en række projekter, der ønskes afsat midler til.

Det gælder blandt andre:

• 2 mio. kr. til projektering af ny vandspærrezone i Ilulissat.
• 4,8 mio. kr. over fire år til opnormering af beredskabet.
  
• 0,7 mio. kr. i 2025 til nedsættelse af ekspertgruppe, der skal undersøge spiralsagen yderligere.

Naalakkersuisoq for finanser Erik Jensen (S) skal nu i gang med at forhandle med partierne i Inatsisartut om forslaget.