Finanslovsforhandlinger: Rejekvote og inflation skaber panderynker

Finansloven er fredag blevet andenbehandlet i Inatsisartut.

Naalakkersuisut har til andenbehandlingen fremsat en række ændringer, der forbedrer det såkaldte DA-resultat med hele 152 mio. kr. Over fire år lyder det estimerede overskud nu på hele 1,2 mia. kr.

Forbedringerne er primært drevet af højere indtægter fra direkte og indirekte skatter samt en høj regulering af statens bloktilskud på 4,4 %, opsummerede naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S).

Selvom tallene ser flotte ud, så advarede Erik Jensen under debatten om, at der er visse udfordringer, som kan påvirke næste års økonomi og det endelige resultat af finanslovsforhandlingerne negativt.

Rejekvote under pres

Det drejer sig blandt andet om, at den biologiske rådgivning anbefaler, at rejekvoterne nedsættes med 15.000 tons:

- Jeg skal samtidig påpege, at Naalakkersuisut endnu ikke har taget stilling til, hvor høj kvoten skal være næste år. Men det kan forventes, at det vil have store konsekvenser for Landskassen, hvis rejekvoten nedsættes, sagde Erik Jensen under sin forelæggelse.

Erik Jensens partifælle Karl Tobiassen sagde under sit ordførerindlæg, at Siumut går ind for at kvoten kun nedsættes gradvist og ikke med alle 15.000 tons på én gang af frygt for, at det vil gå for hårdt ud over økonomien.

Hvad sker der med inflationen?

Derudover henledte Erik Jensen også opmærksomheden på, at Økonomisk Råd forventer en inflation på fem procent i 2024. Grønland har ellers indtil nu undgået at blive ramt lige hårdt som andre vestlige lande, hvor inflationen visse steder har været over 10 procent.

Naalakkersuisoq understregede, at inflation er et globalt fænomen, og Grønland kan ikke fuldt ud undgå at blive påvirket.

- Men vi kan agere klogt og velovervejet i situationen. Særligt kan og bør vi undgå selv at bidrage yderligere til inflationen, f.eks. ved at fastholde en stram finanspolitik, og gøre hvad vi kan for at fastholde en begrænset lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked, sagde Erik Jensen.

Advarer mod at bruge pengene

Ifølge naalakkersuisoq er det såkaldte råderum opgjort af departementet til 37 mio. kr. over 4 år i henhold til regler om, hvor meget det offentlige forbrug må stige.

Det er vigtigt, at politikerne holder udgiftsvæksten inden for råderummet, selvom det er fristende, nu hvor der er flotte tal på bundlinjen:

- De økonomiske fremskrivninger viser jo fortsat, at der ikke er mulighed for at finansiere den offentlige sektor på mellemlangt og langt sigt som følge af de store foranstående ændringer i befolkningssammensætningen. Det er samtidig ikke ønskeligt, at så mange af samfundets ressourcer skal bindes i en offentlig sektor, lød det fra Erik Jensen.