Finanslovsaftale indgået: Penge til mulige erstatninger og en ny kommission
Koalitionen indgår en smal aftale om næste års finanslov.
Naalakkersuisoq for finanser Erik Jensen har landet en aftale om næste års finanslov.
Foto: Leiff Josefsen
Naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S), præsenterer kl. 11 en politisk aftale om næste års finanslov.
Det er udelukkende Naalakkersuisut og koalitionspartierne IA og Siumut, som er med i aftalen.
Blandt de største punkter i aftalen er gennemførelse af koalitionens foreslåede skattereform, der vil give skattelettelser for omkring 360 mio. kr. årligt.
Derudover rummer aftalen også en økonomisk ramme på 4,5 mio. kr., der kan bruges til eventuelle erstatninger for tvangsprævention efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.
Det
er tidligere vedtaget at gennemføre en udredning omkring hele forløbet, som blandt andet
skal afdække, hvad der sket, hvor mange det har omfattet og hvornår:
- Resultatet
af udredningen forventes at kunne få betydning for omfanget af et eventuelt
ansvar, som det vil være relevant at kunne yde erstatning på baggrund af, står der i finanslovsaftalen
To mio. kr til kommission
Af andre nye tiltag kan nævnes, at parterne er enige om, at der skal nedsættes en såkaldt §21-kommission.
Kommissionen skal redegøre for en række juridiske forhold vedrørende Grønlands muligheder for selvstændighed, og derudover skal kommissionen også komme med en vurdering af udkastet til en forfatning, som forfatningskommissionen lavede.
Det afsættes to mio. kr. til kommissionen.
Parterne bag aftalen har ligeledes fundet et større beløb til idrætsområdet.
- Derfor
afsættes i første omgang en reserve på op til 10 mio. kr. i 2025, 10 mio. kr. i
2026, 5 mio. kr. i 2027 og 5 mio. står der i aftalen, hvor det også fremgår, at midlerne ønskes fordelt i forholdet 20/80 mellem ESG og GIF.
Penge til sundhed, uddannelse og iværksætteri
Af andre hovedpunkter i aftalen kan nævnes, at der afsættes 5 mio. kr. årligt i årene 2025-2027 til støtte til bedre undervisnings-materiale og
specialundervisning i forhold til folkeskolen.
Der
afsættes også 5 mio. kr. i 2025, 5 mio. kr. i 2026 og 3 mio. kr. i 2027 til
støtte til iværksætteri.
Indenfor sundhedsvæsenet afsættes der 3 mio. kr. i 2025 og 5 mio. kr. årligt i årene 2026-2027 til opkvalificering og videreuddannelse i
sundhedsvæsenet, sikring af bedre transportmuligheder for patienter i såvel Danmark
(busser) og internt i landet (ATV-køretøjer) samt behovet for en samlet, tryg
plan for fremtidige rammer for fødsler og for ledsagerrejser.
Der
afsættes også 3 mio. kr. i 2025 og 5 mio. kr. årligt i årene 2026-2027 til indsatser for at nedbringe antallet af
anbringelser af børn og unge og støtte til krisecentre.