Finansloven for 2025 kan blive en gyser
Naalakkersuisut har fremlagt en finanslov for 2025, som allerede er blevet stærkt udfordret. På et særligt område skrider indtægtsskønnet til Landskassen med et stort tocifret millionbeløb.
Rejeafgiften vil blive reduceret med et stort millionbeløb, hvis Naalakkersuisut følger rådgivningen om at reducere rejekvoten i Vestgrønland med 15.000 tons.
Arkivfoto
Da Naalakkersuisut tilbage i august fremlagde finanslovsforslaget for 2025 var det med overskriften "Bæredygtig vækst og nødvendige reformer med social balance”. Overskuddet for 2025 var budgetteret til godt 100 millioner kroner, men det tal bliver nu stærkt udfordret af Naturinstituttets rejekvoterådgivning for næste år.
Rådgivningen for rejer i Vestgrønland ligger 15.000 tons under det forventede niveau, som finanslovsforslaget baserer sit indtægtsskøn på. Det svarer til et ordentligt dyk i ressourcerenteafgifter på cirka 50 millioner kroner, hvis anbefalingen følges. Og med færre fiskede rejer smitter det også af på andre indtægtsparametre såsom person- og selskabsskatterne, hvilket også udgør et betydeligt millionbeløb.
Oveni, men med knap så dramatisk effekt, er rejerådgivningen for Østgrønland blevet reduceret med 1.500 tons.
Svær situation i et valgår
Dermed står Naalakkersuisut i en svær situation her på tærsklen til et år, hvor der skal være valg, og hvor man uden tvivl gerne vil “please” sine vælgere.
Skal man overhøre rådgivningen og se stort på, at rejefiskeriet foregår på et biologisk bæredygtigt niveau eller skal man i gang med at finde besparelser på andre områder, der vil gøre ondt på visse grupper af borgere i samfundet?
I forvejen var finanslovsforslaget meget stramt og efterlader kun et rådighedsbeløb på fem millioner, som man har lagt op til at forhandle med oppositionen om. De penge ser ud til at være forduftet med rejefiskeriets udfordringer.
Fiskeriet er landets absolut største indtægtskilde, hvor afgiften på rejer vægter meget tungt i regnskabet. Derfor er rejerådgivningen for 2025 noget af en mavepuster.
Forsigtighedsprincip
I finanslovsforslaget opererer man med ressourcerenteafgifter på 489 millioner kroner, hvoraf de 342,5 millioner kroner stammer fra rejer. Og budgettet er lavet ud fra et "forsigtighedsprincip"
- Budgettet for FFL2025 er som tidligere udarbejdet på grundlag af et forsigtighedsprincip, idet fiskepriser, fangstmængderne og efterspørgslen på verdensmarkedet kan svinge en del fra år til år. Budgettet tager udgangspunkt i størrelsen af de afgiftspligtige fiskekvoter i 2023 og de faktiske gennemsnitspriser på eksport og indhandling fra 2023. Fiskepriserne i budgettet for 2025 antages at være 5% lavere end de realiserede priser i 2023, står der i finanslovsforslaget fra august.
Når det gælder kvoterne oplyses det i finanslovsforslaget, at “det antages i budgettet, at kvoteudnyttelsen er på 90-100% for de fleste arter”.
- Det bemærkes samtidig, at på grund af nedadgående rådgivning for rejer i Vestgrønland blev rejekvoten i 2024 sat ned med 7.500 tons i forhold til 2023 og vil blive sat yderligere ned med 7.500 tons i 2025 i forhold til 2024. Dette bidrager til at reducere det forventede provenu fra ressourcerenteafgifterne i 2025, bliver det oplyst på et tidspunkt, hvor man ikke vidste, at rådgivningen ville reducere rejekvoten i Vestgrønland med yderligere 15.000 tons.
Faldende fangst
Rådgivningen er aftalt i regi af NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization) og Naturinstituttet forklarer om baggrunden for den nye rådgivning:
- Det rådgivne fangstniveau for rejer ved Vestgrønland er fastsat med udgangspunkt i, at årets bestandsvurdering viser, at både rejebestanden og fangstraterne har været faldende, samtidig med at der over de seneste år har været flere torsk, som forventes at spise rejer. Dette medfører en risiko på 53 % for at overskride den optimale dødelighed i indeværende år.
Risikoeksponeringen
Da Økonomisk Råd fremlagde sin seneste redegørelse blev det italesat, at landets økonomi er afhængig af, at det går godt i fiskeriet, idet 98 procent af vareeksporten stammer fra fiskeriet.
- Det betyder en meget stor afhængighed og dermed også risikoeksponering i forhold til fiskeriet. Det gælder både for erhvervet men også for hele samfundsøkonomien. I perioder med stigende fangstmuligheder og priser, er det en væsentlig positiv drivkraft for økonomien. Omvendt vil effekterne være tilsvarende store i negativ retning, hvis enten fangstmængder eller priser falder betydeligt, skriver Økonomisk Råd.
