Gælden i Selvstyrets og kommunernes aktieselskaber fortsætter med at stige dramatisk, fremgår det af finanslovsforslaget for 2025, som blev offentliggjort den 21. august.
Selvstyret forventes næste år at slippe af med rentebærende gæld, så denne post er et stort nul. Derimod ser det langt værre ud, når det gælder Selvstyrets og kommunernes aktieselskaber, der næste år og samlet set har oparbejdet en gældspost på 7,7 milliarder kroner.
Annonce
Alene fra i år til næste år vil den rentebærende gæld stige med 12,6 procent. Ser man frem imod 2027 vil stigningen udgøre hele 30,4 procent, fremgår det af finanslovsforslaget.
Stigning på over 40 procent
Rentebærende gæld er penge, man skylder långiver. Ser man på den nettorentebærende gæld, hvor man samtidig indregner de likvide beholdninger i de enkelte selskaber er stigningen langt højere.
Således stiger den rentebærende gæld med 17,6 procent fra i år til næste år, mens stigningen frem mod 2027 lander på 40,7 procent.
- Det er vigtigt at følge gældsudviklingen i de selvstyreejede selskaber og i Selvstyret, idet der er en sammenhæng mellem de lånemuligheder Selvstyret har, og de lånemuligheder selskaberne har, bliver det nævnt i finanslovsforslaget, og hvor det oplyses, at “långiverne ofte vurderer Selvstyret og selskabernes kreditværdighed samlet set”.
Påvirker landskassens lånemuligheder
- Aktieselskabernes lån har derfor konsekvenser for landskassens lånemuligheder, og landskassens lån har konsekvenser for selskabernes lånemuligheder. Herudover vil et ikke-styret låneoptag i selskaberne kunne påføre landskassen en risiko, bliver det understreget.
I gældsopgørelsen for 2024 er der indregnet en gældspost på 400 millioner kroner til NunaGreen, da selskabet fik et kapitalindskud i forbindelse med udvidelsen af vandkraftværket i Buksefjorden og det kommende arbejde med at etablere et nyt vandkraftværk til forsyning af Aasiaat og Qasigiannguit. Projekter, der forventes at kræve milliardstore investeringer.
Sermitsiaq har spurgt økonomiprofessor Torben M. Andersen, der er formand for Økonomisk Råd, om han anser udviklingen for “alarmerende”. Han ønsker imidlertid ikke at kommentere de eksakte gældstal, da Økonomisk Råd i disse dage er ved at lægge sidste hånd på efterårets store redegørelse om Grønlands økomiske tilstand.
Er man nået et gældsloft?
På spørgsmålet om, hvornår de offentligtejede selskaber måtte ramme et gældsloft, hvor gældsbyrden vil være problematisk, lyder svaret:
- Det er svært at fastsætte, da gælden er knyttet til diverse selskaber og ikke en ”almindelig” finansiering af budgetunderskud med gæld. Gælden skal der især ses i forhold til risikoeksponeringen, hvis økonomien kommer ud i en økonomisk tilbagegang, der på samme tid rammer selskaberne og Landskassen, forklarer formanden for Økonomisk Råd.
I Økonomisk Råds rapport 2. halvår 2023 bliver den voksende gæld i de offentligejede selskaber omtalt på denne måde:
- En negativ økonomisk udvikling i et eller flere af disse selskaber kan få store konsekvenser for landskassen, da aktiviteterne i selskaberne er samfundskritiske. De er således af afgørende samfundsøkonomisk betydning, og de kan ikke lukkes i tilfælde af økonomiske problemer. Skulle en sådan situation opstå, vil Landskassen blive belastet for at holde aktiviteterne kørende.