Finanskrisen mærkes også i Grønland
Den danske regering vil sætte 35 milliarder kroner ind for at undgå bank-krak på grund finanskrisen. Færøerne og Grønland er blevet spurgt om de også ønsker at komme med i den stats stats garanti.
Landsstyret har indkaldt landstinget til krisemøde i dag torsdag på grund af den internationale finanskrise. Prisen for den danske statskasse er 35 milliarder kroner som en slags garanti-ordning mod bank-krak. Nu har den danske regering spurgt Færøerne og Grønland om de ønsker at deltage i den ordning.
– Derfor har vi indkaldt landstinget torsdag for at tage stilling til det spørgsmål og jeg regner bestemt med at samtlige partier vil være positive overfor det danske udspil, siger landsstyreformand Hans Enoksen til Sermitsiaq.gl torsdag morgen.
Finanskrisen mærkes allerede i Grønland. Senest har Grønlandsbanken meddelt, at bankens aktionærer ikke får udbetalt udbytte i de to næste år.
– Men vi er stadig sårbare overfor finanskrisen, siger Hans Enoksen.
– Landskassen har ingen gæld til udlandet, men hjemmestyre-ejede virksomheder har gæld i udlandet, som måske kan ramme hårdt. Derfor følger vi nøje i udviklingen. Vi kan også blive ramt i vores eksport-indtægter på grund af den internationale finanskrise, siger Hans Enoksen.