Finansiering kaldes uansvarlig og foruroligende

Koalitionspartierne IA og Siumut har indgået aftale om en skattereform, der vil koste det offentlige omkring 360 mio. kr. 

Pengene går til at hæve personfradrag og beskæftigelsesfradrag, og langt størstedelen af alle lønmodtagere vil skulle betale mindre i skat, hvis reformen vedtages.

Reformen er med i finanslovsforslaget men behandles også som et særskilt forslag i Inatsisartut, og reformen gav torsdag anledning til en fire timer lang debat.

Oppositionen, der ikke er med i reformen, langede især ud efter måden, hvorpå koalitionen og Naalakkersuisut vil betale den store regning for at hæve fradragene.

Uansvarlig og foruroligende

Naalakkersuisut vil blandt andet finde 116 mio. kr. om året fra kommende års overskud i Landskassen. Fremgangsmåden fik torsdag hårde ord med på vejen fra Naleraq-ordfører Jens Napãtôk’:

- 116 mio. kroner vil blot blive taget fra Landskassen. Det er grimt gjort. En ny kommende koalition vil stå i en meget dårlig og svær situation. Det er forkert, lød det fra Jens Napãtôk’, der også kaldte reformens konsekvenser for kommunekasserne foruroligende.

Ifølge materialet til lovforslaget vil reformen vil koste kommunerne cirka 182 millioner kr. årligt. Naalakkersuisut lægger op til, at der under forhandlinger om kommunernes bloktilskud skal diskuteres en kompensation for reformen.

Frygter regning sendes videre

Demokraatits Jens-Frederik Nielsen stemte under debatten torsdag i med mere kritik af finansieringen, som han kalder uansvarlig. 

Det er en gevaldig tårn i øjet på Demokraatit, at det hovedsageligt er den omstridte emballageafgift samt fremtidige overskud i landskassen, som skal finansiere reformen. De to elementer bidrager i alt med 201 mio. kr. til reformen:

- Naalakkersuisut har nemlig opgivet at finde flere penge. I stedet har man valgt at bruge af overskuddet og håbe på, at der også kommer store overskud i de kommende år som man så kan bruge. 

- Det er en meget tvivlsom måde at gribe tingene an på for nu at sige det mildt. Risikoen for, at det bliver vores børn og børnebørn, der står tilbage med en ubetalt regning er ganske stor, lød det blandt andet fra Jens-Frederik Nielsen.

Naalakkersuisoq afviser

Naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S), måtte altså i defensiven og forsvare reformen og ikke mindst finansieringen under den lange debat.

Erik Jensen understregede, at alle formelle krav til forslaget er blevet overholdt, også i forhold til finansiering. Han fremførte også, at Landskassens overskud bør komme borgerne til gavn:

- Der har været gode konjunkturer med høje indtægter fra fiskeriet og lav arbejdsløshed. I de seneste års landskasseregnskaber har der været iøjnefaldende overskud. 

- Naalakkersuisut mener at i den nuværende situation er det bedre, at pengene kommer borgerne til gavn via skattelettelser i stedet for, at de aflejres som overskud i landskassen, lød det blandt andet fra Erik Jensen.

Derudover fremhævede naalakkersuisoq igen og igen, at reformen vil komme mange borgere til gavn, særligt de med lavere indkomster, da de vil skulle betale mindre i skat.

Inatsisartut Finans- og Skatteudvalg skal nu behandle reformforslaget.