Finans- og skatteudvalget indkaldt til møde om lån vedrørende Qatserisut sagen

Medlemmer af Inatsisartuts finans- og skatteudvalg plejer ellers at have mødefri i juli måned, men formand Asii Chemnitz Narup (IA) indkalder nu til møde, hvor de skal behandle Naalakkersuisuts anmodning om et årligt offentligt rente- og afdragsfrit lån på tre millioner kroner til Illuut A/S, i samlet 18 år, til et samlet lån på 54 millioner kroner til at nedbringe finansieringsomkostninger af Qatserisut boliger.

- Naalakkersuisut har anmodet Finans- og skatteudvalget om at tilslutning til et lån, men der er endnu ikke truffet en afgørelse i sagen, siger formand i Inatsisartuts finans- og skatteudvalg Asii Chemnitz Narup, der heller ikke kan sige noget om, hvornår sagen bliver færdigbehandlet.

Huslejen vil falde

At Naalakkersuisut anmoder om et lån til at nedbringe finansieringsomkostninger af Qatserisut boliger, fremkommer af naalakkersuisoq for Sundhed Agathe Fontains (IA) svar til Anna Wangenheims (D) paragraf 37-spørgsmål, hvori hun gerne vil vide, hvad status er for arbejdsgruppen, der undersøger de alt for dyre huslejer i Qatserisut.

- Naalakkersuisut drøftede arbejdsgruppens forslag til handlingsplan, under sit møde den 17. juni 2024, skriver Agathe Fontain, og at de så derfor tog en beslutning om at anmode om et offentligt rente- og afdragsfrit lån, som vil betyde, at huslejepriser for såvel per kvadratmeter samt forskellige boligstørrelser, med et offentligt lån på årligt 3,0 millioner kroner til llluut A/S vil falde med en årlige husleje pr kvadratmeter på 167 kroner.

I tabellen fremgår det, at en 2-rums lejlighed der har kostet 11.171 kroner per måned i husleje med et offentligt lån vil koste 10.006 kroner per måned.

En 4-rums lejlighed i Qatserisut, der koster 17.496 kroner i husleje per måned med et offentligt lån, kan koste 15.653 kroner per måned.

Naalakkersuisoq for sundhed oplyser videre, at hun vil forelægge sagen for Inatsisartuts familie- og sundhedsudvalg og anlægsudvalget.

Håbløst og kunstigt

Anna Wangenheim (D) er ikke tilfreds med Naalakkersuisuts håndtering af dyre personaleboliger på Qatserisut, som fortsat vil gøre det umuligt at spare op til egen bolig.

- Det virker helt håbløst og kunstigt. Målsætningen om at boligforsyne sig selv slår helt fejl. Med en personalebolig så dyr, er der ingen chance for at spare op med det sigte at komme til at eje sin egen bolig på sigt, siger Anna Wangenheim.

- En personalebolig bør altid være en midlertidig løsning, efter min mening, og derfor vil jeg understrege endnu en gang at igangsætte en holdbar boligreform, som sikrer alle familier en jordisk chance for at få tag over hovedet og skabe et trygt hjem, med en privat økonomi i balance. En boligreform, der også kigger på en anden afskrivningsmodel af hensyn til boligernes levetid, med henblik på at banke huslejen så lav som muligt, siger Anna Wangenheim.

Et lån vil ikke løse problemer.

Et samlet lån på 54 millioner kroner over 18 år er ikke en løsning og ikke en udvidelse af boligmassen, lyder kritikken fra Demokraatits Inatsisartutmedlem.

- Blot at låne penge for at bruge det som plaster på et blødende sår, løser ikke den nuværende kattepine. Jeg bemærker, at boligerne ikke er en udvidelse af personaleboligmassen, men at man derved afvikler de gamle personaleboliger, siger Anna Wangenheim, og forklarer, at tidligere boliger trods alt har været til at betale for en stor gruppe af sundhedsprofessionelle, som for eksempel ansatte på SIK-overenskomster, men at de fremover ikke får en chance for at få en personalebolig i Qatserisut.

- De lavest lønnedes kreditværdighed kan være for lav til at få godkendelse til køb af egen bolig, hvilket igen giver en enorm ulig adgang og muligheder for medarbejderne. Det er yderst bekymrende og det ærgrer mig, at Naalakkersuisut ikke ser på helheden på den kritiske situation, rekruttering og fastholdelse af sundhedsprofessionelle, der har ret til at få stillet bolig til rådighed.

Endnu en opsigelse

Tilbage i april 2023 blev daværende Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Erik Jensens (S) anmodning om, at Illuut A/S kan foretage et køb af tre boligtårne, med i alt 90 boliger i Qatserisut godkendt af Inatsisartut Finans- og Skatteudvalg.

- Dette forventes, at ville gavne driften af Dronning Ingrids Hospital, samt forbedre sundhedsvæsenets mulighed for rekruttering og fastholdelse. Dertil kan en række lejemål opsiges, skrev daværende naalakkersuisoq Erik Jensen i en pressemeddelelse.

I begyndelsen 2024 har AG og Sermitsiaq bragt artikler om at læger og sygeplejersker har opsagt deres stillinger i Dronning Ingrids Hospital i protest over de dyre huslejer på Qatserisut. Nu har endnu en ansat opsagt sin stilling på grund af dyr husleje.

- Jeg har lige talt med en grønlandsk sygeplejerske, en velanset og højt respekteret medarbejder igennem mange år i organisationen, både i ærefulde og kliniske funktioner, der opsiger sin stilling og flytter til Danmark, fordi huslejen i Qatserisut som vedkommende bor i, er for dyr til, at privatøkonomien kan bære det. I stedet trækker en andelsbolig af samme størrelse op til få tusinde kroner om måneden i Danmark, og også en jobgaranti med de gode kompetencer, vedkommende bestrider, siger Anna Wangenheim.

Kræver et politisk ansvar

Demokraatits Anna Wangenheim mener, at den verserende sag om personaleboliger i Qatserisut har skabt alvorlige økonomiske og organisatoriske udfordringer, og at Inatsisartut potentielt er vildledt i sagen.

- Det manglende overblik fra Naalakkersuisut og den potentielle vildledning af Inatsisartut har resulteret i økonomisk usikkerhed og betydelige udfordringer for sundhedsvæsenet. Det er afgørende at tage hånd om disse problemer ved at sikre gennemsigtighed, effektiv planlægning og investering i boliger til sundhedsprofessionelle for at beskytte både patientsikkerheden og sundhedsvæsenets fremtid, siger hun og opfordrer Inatsisartut til at opfordre Naalakkersuisut til at tage hånd om de afledte effekter fra sagen alvorligt.

- Demokraatit vil kræve at der tages et politisk ansvar for de fejlslagne beslutninger, hvis gode hensigter om rekruttering og fastholdelse har vist sig at tage fejl, og at Inatsisartut orienteres og inddrages i beslutninger, der har så omfattende konsekvenser.